Helt og skurk: Afbrændere kan hjemsøge Lyngby

I silende regn kom Lyngby et skridt tættere på landets bedste række, da de besejrede Vendsyssel i en intens affære. Men flere store afbrændere kan vise sig dyre

Frederik Gytkjær kom på tavlen, men brændte også straffespark. Foto: POLFOTO/Jens Dresling
Frederik Gytkjær kom på tavlen, men brændte også straffespark. Foto: POLFOTO/Jens Dresling

LYNGBY (Ekstra Bladet):

Lyngby BK står med det ene ben tilbage i Superligaen efter en sejr på 2-1 over Vendsyssel i den første af to play off-kampe.

Udeholdet fra Hjørring havde ellers deres nye cheftræner, Peter Enevoldsen med på sidelinjen, men lige lidt hjalp, da der var dømt fodboldfest i det sjællandske.

Stadion var fyldt med 4832 tilskuere, hvilket er sæsonrekord for Lyngby. På tribunen var tidligere lokale helte i skikkelse Yussuf Poulsen og Jens Odgaard.

Tung start
Vendsyssel lagde ud med tungt pres på de kongeblå, der mest af alt virkede overrumplet af at pludselig stå i så afgørende en kamp.

Dårlig kommunikation og sjusk i de bagerste geledder var en evig trussel i hos Lyngby i kampens indledende minutter, men alligevel eksploderede stadion i måleufori, da hjemmeholdet efter ni minutters spil pludselig fik brudt det tunge pres.

Takket været gode takter fra Lasse Fosgaard på kanten, et velplaceret indlæg og et præcist hovedstød af Frederik Gytkjær kunne Lyngby bringe sig overraskende i front.

Frem og tilbage
Selvom det pludselige mål kunne have været en mavepuster for jyderne, blev det i stedet en sovepude for Lyngby, der få minutter efter måtte se til, mens Alhaji Kamara akrobatisk fik udplaceret Thomas Mikkelsen med en flugter.

Som regnen tog til, blev det en mere rodet kamp, hvor Lyngby blev vækket fra den ultrakorte lur og havde et lille spilovertag.

Hjemmeholdets Lasse Forsgaard gik hen og blev det helt store lyspunkt, efter han også leverede en scoring. Ved et indlæg fandt han sig til rette ved forreste stolpe og kantede bolden i mål med panden.

Elendig defensiv
Holdene kæmper om en af de eftertragtede superligapladser, men det defensive arbejde, holdene leverede er næppe noget, der får dem til at blive hængende i landets bedste række længe.

Flere deciderede forsvarskoks skæmmede en kamp, hvor intensiteten derimod intet fejlede.

Havde det ikke været for Nicolai Flø og Thomas Mikkelsen mellem stængerne for de to hold, kunne netmaskerne sagtens have blafret fire gange mere.

Det kummerlige forsvarsspil blev manifesterede sent i kampen, da Lyngby fik tilkæmpet sig et straffespark efter en klodset tackling.

En straffespark, som Gytkjær ikke kunne få forbi en stærkt spillende Nicolai Flø, hvorfor kampen endte 2-1.

Returkampen spilles søndag klokken 16.00 i Vendsyssel.

Se også: Dansk stjerne scorer tv-job: Hun får lyn-debut på skærmen

Se også: Dansk stjerne ellevild: - Det største jeg har prøvet

Se også: Derfor smutter klub-legenden: - Mit valg er smertefuldt

9 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere