SønderjyskE har med tre kampe tilbage af sæsonen otte point op til AGF på den rigtige side af nedrykningsstregen.
Derfor er det muligvis også ved at være tid til at se sandheden i øjnene i en sæson, hvor det har lignet nedrykning meget længe for Haderslev-klubben.
Cheftræner Henrik Hansen kan da også godt se, at det ikke ser så godt ud. Det fortæller han i et interview med Der Nordschleswiger.
- Det ser sort ud, når det kommer til muligheden for at blive i Superligaen. Det er ingen hemmelighed, men det ændrer ikke på, at vi vil forsøge at vinde den næste kamp, og så må vi se, hvad det giver, siger Henrik Hansen, som er opmærksom på, at det både kræver tre sejre, mens andre resultater også skal flaske sig.
Det hele kan blive afgjort i deres næste kamp, som er mod FC Nordsjælland onsdag aften.
En del sene scoringer
SønderjyskE-cheftræneren peger på, at det vil tage alt med sig ind i næste sæson uanset, hvad det skulle blive til. Hansen mener også man har kunne se en rotation på holdet, som har været nødvendig med de mange kampe, som har været på programmet.
På det seneste har der også været en del sene mål i sønderjydernes kampe. Senest mod AGF, hvor der blev udlignet meget sent. I den forbindelse slår Henrik Hansen dog fast, at det intet har med spillernes fysik at gøre.
Han har ingen klar forklaring på målene, men minder om, at det kan have betydning, når der sniger sig frygt ind i de sidste minutter af kampen af, at der er noget, der kan gå galt.
- Det er det, som sker, når man ikke har vundet nok kampe i løbet af sæsonen, forklarer SønderjyskE-træneren.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Programmet onsdag aften
Kl. 18: Randers FC-AaB og SønderjyskE-FC Nordsjælland
Kl. 20: FC København-Silkeborg IF
--------- SPLIT ELEMENT ---------