Her er beviset: Det sang de om Fischer

En privatoptagelse afslører de fynske fans' homofobiske sange om Viktor Fischer

Viktor Fischer provokerede de fynske fans efter de havde sunget homofobiske sange til ham. Privatoptagelser

'Viktor Fischer er hooooomo!'

Sådan lød nogle af råbene fra Richard Møller Nielsen-tribunen søndag aften. De homofobiske tilråb fra OB's fans har skabt røre i den danske fodboldverden, men indtil videre har anklagerne været baseret på vidneudsagn fra spillere og fans.

Nu er det dog uomtvisteligt, at de fynske fans gik langt over stregen under den søndagens topkamp i Odense. Det fremgår af en privat video fra lægterne på Odense Stadion.

Efter Dame N'Doyes kampafgørende scoring kom nogle af tilhængerne på den fynske endetribune helt op i det røde felt, og råbte diskriminerende sange samt kastede fadøl og strækte langefingre efter Viktor Fischer.

Du kan se videoen i afspilleren over artiklen

FCK-stjernen gav de fynske fans igen ved at imitere at stikke en genstand op bagi.

Provokationerne fortsatte efter kampen, hvor Fischer sendte luftkys og vink - til stor frustration for OB-fansne og for assistenttræner Henrik Hansen, der fik uddelt en sviner til FCK-angriberen.

Det klip kan du se her:

Viktor Fischer havde efter kampen ikke meget til overs for de homofobiske fans.

- Det blev sunget derude sidste gang, vi spillede her. Fint nok. Det blev så gentaget flere gange i dag, og nu er det ikke fordi, jeg skal være en eller anden helt og tage den der dirigentstok, men så må de også bare finde sig i – ligesom mine kære venner i Aarhus – at der kommer en reaktion, sagde han efter kampen

- De bruger det for at vinde, det kan de ikke! Jeg vinder alligevel, og så må de finde sig i at få en reaktion de skodhoveder, der synes, at det i 2019 virkelig er en nedværdigende sang… Det er jo helt gakgak. Kom nu videre.

FCK-angriberen har i løbet af mandagen modtaget stor opbakning på sociale medier.

Se også: OB-fans tager afstand fra homo-hån

Se også: OB-chef om homoråb: - Jeg har oplevet det før

Se også: Tøffe om homo-hån: 'Der vil altid være idioter'

196 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere