Her er Danmarks EM-håb: Superliga-topscorer på vippen

Mads Hvilsom er ikke i den trup, Ekstra Bladet har udtaget til U21 EM - Jess Thorup udtager sine 23 spillere mandag 

Mads Hvilsom har ikke spillet den store rolle på vejen mod U21 EM. han er på vippen til U21 truppen. Han figurerer ikke i Ekstra Bladets trup, men først mandag ved vi om han kommer med, når Jess Thorup offentliggør sine 23 spillere. (Foto: Polfoto)
Mads Hvilsom har ikke spillet den store rolle på vejen mod U21 EM. han er på vippen til U21 truppen. Han figurerer ikke i Ekstra Bladets trup, men først mandag ved vi om han kommer med, når Jess Thorup offentliggør sine 23 spillere. (Foto: Polfoto)

Hvem er vindere og hvem er tabere? Hvem skal juble og hvem skal græde?

Spændingen udløses mandag kl. 15.00, når Jess Thorup udtager de 23 spillere, der skal til U21 EM i Tjekkiet om et par uger.

Andreas Cornelius, Danny Amankwaa og Youssef Toutouh er alle ude med skader og derfor helt ude af billedet.

Ét af de åbne og interessante spørgsmål før udtagelsen er, om Superligaens topscorer Mads Hvilsom får en plads i truppen.

Han har ikke været en del af kvalifikationen og er på vippen til at få en plads i den endelige trup. For konkurrencen om pladserne er knivskarp.

Hvis det er som kantspiller, er han oppe mod Viktor Fischer, Pione Sisto, Uffe Bech, Yussuf Poulsen, Lucas Andersen og Rasmus Falk.

Se også: Viktor Fischer håber på U21-EM

Hvis Jess Thorup overvejer Mads Hvilsom i forreste linje er Emil Berggreen og Nikolai Brock-Madsen de to værste konkurrenter.

Interessant er det også at se, hvad der sker med Jores Okore. Det tyder på, at han bliver udtaget, fordi han skal hjem for at undersøges. Hvis knæet ikke kan klare belastningen, ligger pladsen til Patrick Banggaard fra FC Midtjylland.

Her er Ekstra Bladets bud på de 23 spillere, som vi tror Jess Thorup ventes at udtage mandag til EM-slutrunden i Tjekkiet. En slutrunde, hvor Danmark skal møde Tjekkiet, Tyskland og Serbien. Mads Hvilsom har ikke plads i Ekstra Bladets trup.

Er du enig i de her 23 navne?

Patrick da Silva laver sit lækre trick (Screenshot: Kanal Sport) Superligaen - 29. maj. 2015 - kl. 13:57 Brøndby-spiller tryller: Se hans vilde trick

Målmænd
Jakob Busk, FCK (udlejet til Sandefjord)
Har haft det hårdt i Sandefjord og har lukket 13 mål ind i de seneste tre kampe. Har en høj stjerne hos landstræneren og kommer naturligvis med.

Frederik Rønnow, AC Horsens
Er omsider i vigør efter et helt år på sidelinjen. Frederik Rønnows skrøbelige fysik rejser tvivl om han er langtidsholdbar. Men U21 slutrunden får han med.

David Jensen, FC Nordsjælland
Det har været et forår med nogle grimme svipsere for FCN-keeperen, men han er langt foran Jakob Haugaard og Jeppe Højbjerg i kampen om den tredje keeper-plads.

Forsvarsspillere
Alexander Scholz, Standard Liege
Den alsidige centerforsvarer fra Standard Liege kommer med, fordi han har gjort det fint som alternativ løsning i højre side. Har virkelig spillet sig ind i varmen.

Christoffer Remmer, FC København
FCK-backen var fast mand på holdkortet i starten af kval'en indtil han blev sat ud af spillet med sin langtidsskade. Har dog vist stærk form på det seneste og giver Jess Thorup en klassik backtype, som han er tryg ved. Ryan Laursen fra Esbjerg slås også for pladsen.

Jores Okore, Aston Villa
Det helt store spørgsmålstegn i truppen. Har spillet 28 Aston Villa-kampe siden sit comeback efter korsbåndsskaden. Tim Sherwood vil gerne have han får pause nu. Det er landstræneren dog ikke enig i. Han bliver formentlig udtaget. Hvis han falder fra, ventes Patrick Banggaard fra FCM at få pladsen.

Frederik Sørensen, Verona
Det bliver ikke til meget spilletid i Verona, hvor seneste kamp ligger en måned tilbage. Men Lange Frederik har sin faste plads i U21-truppen, og det er svært at se bort fra ham.

Jannik Vestergaard, Werder Bremen
Anfører Vestergaard rystede sin ankelskade af sig og fik de sidste tre kampe i Werder Bremen. Har spillet et fremragende forår i Bremen.

Andreas Christensen, Chelsea
Det er let at glemme, at Chelsea-spilleren kun er 19 år. Fremtidens store forsvarsgeneral, der primært har huseret på den centrale midtbane på U21-landsholdet.

Riza Durmisi, Brøndby
Har haft sine problemer i Brøndby, men har fået vendt en frustrerende tid til ren optur, hvor han har tilbageerobret pladsen fra Patrick da Silva

Jonas Knudsen, Esbjerg
Jess Thorup var med til at forme Jonas Knudsen i Esbjerg. En spiller som landstræneren sætter meget højt. Er lidt præget af sin skulderskade som har kostet noget snert i de lange indkast.

Midtbanespillere
Pierre-Emile Højberg, Bayern München (Udlejet til Augsburg)

Pierre-Emile Højbjerg sluttede sæsonen i Augsburg med et traum-tor på udebane mod Gladbach. Bliver en nøglefigur når han støder til truppen i Prag.

Lasse Vigen Christensen, Fulham
Kvalifikationens topscorer bliver naturligvis udtaget efter et formidabelt gennembrud i Fulham. Formen er dog et spørgsmål efter han har været ude med skade siden februar.

Christian Nørgaard, Brøndby
Står midt i sit gennembrud på Vestegnen, og han har klart overhalet konkurrenterne Jens Jønsson og Nicolai Poulsen.

Lucas Andersen, Ajax
Blev et offer for Ajax' skuffende sæson og har haft svært ved at følge op på det flotte efterår. Har i en lang række kampe været degraderet til bænken i Amsterdam-klubben.

Rasmus Falk, OB
Jess Thorup har et svagt punkt for spillere, der kan spille flere pladser. Og Rasmus Falk passer den beskrivelse. Og så gør hans flotte forår ham til selvskrevet.

Kantspillere/angribere
Nicolaj Thomsen, AaB
Han sendte Danmark til U21-slutrunden og er et sikkert navn i truppen. Men AaB-spilleren er i voldsom konkurrence om spilletid på et landshold med stærke offensive kort.

Pione Sisto, FC Midtjylland
Kant-kometen buldrede direkte ind på landsholdet efter FIFA havde givet ham grønt lys. Giver U21-landsholdet yderligere krudt i offensiven

Yussuf Poulsen, RB Leipzig
Med skaden til Andreas Cornelius, så kommer Leipzig-topscoreren formentlig tilbage i rollen som central angriber. Virker lidt ramt af et formdyk.

Uffe Bech, FC Nordsjælland
Sidder på et af de yderste mandater i truppen. Har haft en sæson præget af skader, og det er en bekymring før slutrunden. Men lille Uffe scorer mål - og det er der behov for.

Viktor Fischer, Ajax
Han har været ude 14 måneder på grund af en overrevet muskel i låret. Viktor Fischer er netop vendt tilbage og bankede tre mål ind i tre kampe. Kæmpe-gevinst at få ham med til slutrunden.

Emil Berggreen, Eintracht Braunschweig
Der er dybe panderynker omkring angriberne i U21-truppen. Men Emil Berggreen skal ikke undervurderes. Fem mål i foråret betyder, at han faktisk er næstbedste målscorer i sin klub - selv om han først kom i vinter.

Nicolai Brock-Madsen, Randers FC
Tattoo-Brock scorede tre kampe i træk i Superligaen og har som oftest leveret varen på U21-landsholdet. Han er det oplagte valg som truppens sidste angriber.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere