Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Der er flere spillere klar på affyringsrampen - Andreas Schjelderup er lige nu Superligaens største salgsobjekt - et salg kan ske nu med klubskifte til sommer
Andreas Schjelderup er Superligaens mest attraktive spiller, efter han blev topscorer i efteråret. han kan stå foran et stort skifte. Foto: Jens Dresling.
Annonce:
Følger FodboldFølg Fodbold
Følger SuperligaenFølg Superligaen
Nu sker det igen!
Der skal gang i transfermøllen.
Superligaen er igen klar til de store handler. Der skal købes, men der skal også sælges.
Det er tidspunktet for forstærkninger for dem, der er bagud i tabellen. Men det er også tid for oprustning for dem, der skal forsvare deres position.
En del spillere står allerede klar på affyringsrampen til større udfordringer. De er ved at vokse ud af Superligaen.
Andreas Schjelderup er Superligaen største salgsobjekt. Det kan blive et salg nu med et klubskifte efter sæsonen. Foto: Jens Dresling.
En af dem er Superligaens topscorer, 18-årige Andreas Schjelderup, der er Superligaens største salgsobjekt. Med kontraktudløb om halvandet år kan januar godt være tidspunktet, hvor der sker en handel.
FC Nordsjælland kan i hvert fald ikke vente længere end til sommer, hvis der skal mange penge i kassen. Schjelderup har indtil videre afvist at tale forlængelse af kontrakten.
Annonce:
Han var tæt på Sevilla i sommer, men klubberne kunne ikke blive enige. Nu kan et scenarie sagtens blive, at han bliver solgt i januar, men først skifter efter sæsonen til sommer.
Nordmanden er eftertragtet både på grund af præstationerne, men i lige så høj grad på grund af hans udvikling og unge alder.
Anis Ben Slimane kan blive solgt i januar-vinduet. Han har halvandet år igen, men ønsker ikke at forlænge aftalen. Det kan være nu Brøndby skal slå til. Foto: Lars Poulsen.
En anden ung spiller, der skal til udlandet, er Brøndbys Anis Ben Slimane.
Efter VM og manglende lyst til at forlænge kontrakten i Brøndby, der udløber i 2024, kan januar blive tidspunktet, hvor han får en større scene som sin hjemmebane.
FC Københavns Victor Kristiansen er et andet navn, der kan stå foran et stort vinterskifte. Han har længe haft vokseværk og Superligaen virker som en for lille legeplads til hans fodboldmæssige talent.
Victor Kristiansen er ved at vokse ud af Superligaen. Foto: Jens Dresling.
Januar-vinduet i år blev på mange måder et hektisk transfervindue, hvor Jonas Wind blev det største salg, da han skiftede til Wolfsburg for en pris i niveauet 90 mio. kr. Men også Brøndby fik mange penge i kassen med salgene af Mikael Uhre og Morten Frendrup.
Annonce:
Nu venter et transfervindue, der traditionelt bliver brugt af klubberne til at supplere deres spillertrup. Det er normalt om sommeren de store udskiftninger sker i klubberne.
Her er ti af Superligaens største salgsemner:
Superligaens største salgsemner
Andreas Schjelderup
Den 18-årige komet har imponeret vildt i efteråret. Med ti træffere er han Superligaens topscorer.
Udviklingen har været eksplosiv, siden han fik debut som 16-årig.
Et vintersalg kan ikke udelukkes, hvor han så gør sæsonen færdig i FCN. Han skal sælges senest næste sommer, så der kommer penge i kassen.
Sidste sommer var der dialog med Sevilla, men parterne kunne ikke blive enige om prisen.
Klub: FC Nordsjælland
Kontraktlængde: 30. juni 2024.
Adamo Nagalo
Udviklingen har været eksplosiv for den 20-årige ivorianske stopper.
Han er på rekordtid blevet en markant profil i Superligaen. Og det har fået udlandet til at spærre øjnene op. FCN-sportsdirektør Jan Laursen bekræftede i efteråret, at interessen for ham var stor. Fenerbahce bød angiveligt 37 mio. kr. Klubber i Frankrig og Belgien holder også skarpt øje med ham.
Klub: FC Nordsjælland
Kontraktlængde: 30. juni 2024
Anis Ben Slimane
Efteråret kulminerede med VM-deltagelsen, hvor han fik sat et fint aftryk, selv om Tunesien røg ud i gruppespillet.
Han vil ikke forlænge sin aftale, så det er nu eller senest til sommer, hvis Brøndby skal have penge i kassen.
Galatasaray er en af de klubber, der har vist interesse for Slimane. Han er 21 år og ligner en spiller på vej væk.
Klub: Brøndby
Kontraktlængde: 30. juni 2024.
Mads Hermansen
Han har udviklet sig markant det seneste år og var tæt på en plads i VM-truppen.
Der skal helt sikkert tore penge på bordet, hvis han skal sælges nu.
Til gengæld virker et sommersalg nærmest uundgåeligt for Brøndby.
Han er på vej til at vokse ud af Superligaen.
Klub: Brøndby
Kontraktlængde: 30. juni 2025.
Victor Kristiansen
Han er kun 19 år, men det varer ikke længe før Superligaen er for lille til hans fodboldmæssige kvaliteter.
Han har virkelig taget store skridt, som helt sikkert er blevet bemærket på den store scene.
Der kan ligge et stort salg her og vente for FC København.
Christian Sørensen står klar til at træde ind.
Klub: FC København
Kontraktlængde: 31. december 2025.
Mathew Ryan
Hurtigt ind og hurtigt ud.
Sådan ligner det for den australske landsholdskeeper, der får en kort FCK-karriere. Han har svært med at leve med rollen som reserve i en alder af 30 år. Og så er kemien jo mildest talt elendig med Kamil Grabara. For alle parter er en skilsmisse helt sikkert bedste løsning.
Klub: FC København
Kontraktlængde: 30. juni 2024.
Gustav Isaksen
Med et stort Evander-salg er timingen for et salg af ham måske ikke i januar-vinduet.
Men pengene kan trods alt blive så store, at selv Claus Steinlein ikke siger nej.
Han har enormt potentiale og har kvaliteter til at tage næste, store spring.
Han bliver næste store salg fra FCM. Og det sker senest til sommer, så der kan komme millioner i pengekassen.
Klub: FC Midtjylland
Kontraktlængde: 30. juni 2024.
Sebastian Jørgensen
Han har taget meget store skridt de seneste sæsoner.
Han er gået fra at være et talent til en markant profil i Søhøjlandet.
Det ligger i kortene, han bliver næste store salg fra Silkeborg. Bologna har vist interesse for ham.
Klub: Silkeborg
Kontraktlængde: 30. juni 2025
Tobias Salquist
Sidste vinter var han tæt på et skifte til Malmö FF, men det faldt til jorden, fordi parterne ikke kunne blive enige om en aftale.
I flere sæsoner har han nu bevist, han har udviklet sig som en markant forsvarsprofil.
Et skifte kunne sagtens ske i vinterens vindue.
Klub: Silkeborg
Kontraktlængde: 31. december 2025.
Yann Bisseck
Det var en god beslutning, da AGF smed fem mio. kr. og købte ham fri i FC Köln sidste år.
For han er en forsvarsspiller med stort potentiale på sigt.
Han er kun 22 år, men har allerede taget meget store skridt og kan udviklingen fortsætte ligger et stort salg og venter.