Historisk start i Superligaen: Det er aldrig sket før

Superligaens oprykkere fik en historisk god start på sæsonen med to sejre

Vejle-spillerne jubler efter sejren over Hobro i åbningskampen. Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix
Vejle-spillerne jubler efter sejren over Hobro i åbningskampen. Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix

De færreste havde nok regnet med, at både Vejle og Vendsyssel ville trække sig sejrrigt ud af deres åbningskampe i sæsonens Superliga mod henholdsvis Hobro og OB.

Fredag aften vandt Vejle dog 3-1 over Hobro på hjemmebane, og lørdag fulgte Vendsyssel overraskelsen op ved at slide sig til en 3-2 sejr over OB hjemme i Hjørring.

Og de to resultater er faktisk en historisk bedrift.

Ekstra Bladet har kigget dybt i statistikken og fundet frem til, at det aldrig tidligere er lykkedes to oprykkere til Superligaen at vinde sæsonens første kamp. Det bekræftes af danskfodbold.com, der er DBU's officielle statistikere.

Den historiske bedrift kunne dog være endnu mere interessant, hvis den tredje oprykker, Esbjerg, havde formået at vinde deres første kamp. Vestjyderne måtte dog nøjes med 1-1 i Farum.

Artiklen fortsætter under billedet..

Vejle-spillerne jubler efter sejren over Hobro i åbningskampen. Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix
Vejle-spillerne jubler efter sejren over Hobro i åbningskampen. Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix
 

Alle vandt i 1991
At alle oprykkere vinder i første runde er rent faktisk sket en enkelt gang tidligere. I sæsonen 1991/1992 var Næstved eneste oprykker, da de åbnede sæsonen ved at slå AGF 2-0.

Og så har kampprogrammet i øvrigt flere gange gjort det umuligt for to oprykkere at vinde i første runde, fordi de har mødt hinanden.

Senest i sidste sæson, hvor Hobro slog Helsingør 2-1 på hjemmebane i åbningskampen, men blandt andet også helt tilbage i 93/94, da Viborg slog Ikast 3-1 og med Næstveds sejr over Fremad Amager i 94/95-sæsonen.

Største sejr - og nederlag
To hold kan prale af at have vundet den største sejr i premieren for et oprykkerhold. I 1992 vandt OB over Næstved med 4-0 - samme cifre som FC Midtjylland sparkede deres Superliga-æra i gang med på hjemmebane mod Lyngby i 2000.

Superligaens oprykkere har dog historisk set ofte fået en hård medfart i begyndelsen af sæsonen.

AB så garanteret frem til deres Superliga-debut i 1996, da de fik ørerne i maskinen i Lyngby og blev sendt hjem med 1-6, og så har Randers FC faktisk to gange fået slemme prygl.

Først med 0-5 mod FC Nordsjælland i 2006 og siden med 1-6 mod SønderjyskE i 2013-sæsonen, hvor randrusianerne dog endte med at vinde bronze - med negativ målscore.

Sæsonen 95/96 er desuden indehaver af en negativ rekord, som sandsynligvis aldrig bliver slået. Sæsonen bød op fire oprykkere fra første division, da man udvidede ligaen til 12 hold. Alle fire tabte.

Mogens Laursen havde en fest i FC Midtjyllands første Superliga-kamp i 2000. Angriberen scorede hattrick på 23 minutter i anden halvleg i 4-0-sejren. Foto: Morten Overgaard
Mogens Laursen havde en fest i FC Midtjyllands første Superliga-kamp i 2000. Angriberen scorede hattrick på 23 minutter i anden halvleg i 4-0-sejren. Foto: Morten Overgaard
 

Se også: Kongedebut gav Brøndby perfekt sæsonpremiere

Se også: Jublede sig til skade: 'Nu skal jeg bare have smertestillende - eller en øl'

Se også: Horsens-målmands smarte trick: Sådan snød han Fischer

53 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere