Historisk stjerneskud! Teenage-komet redder FCK

16-årige Roony Bardghji blev Superligaens yngste målscorer i historien, da han sendte FCK på sejrskurs i Aalborg

Konge-kasse i Aalborg: Her bliver 16-årige Roony yngste Superliga-målscorer. TV: TV3 Sport
Følg Superligaen

FC København fik sat et flot punktum for et rodet Superliga-efterår, da løverne, anført af purunge Roony Bardghji, satte AaB på plads og satte sig solidt på andenpladsen i tabellen vinteren over.

Det har ellers været alt for svingende for københavnerne dette efterår. Men denne 1. søndag i advent var det Dr. Jekyll-udgaven af Jess Thorups FCK, der var troppet op i Aalborg.

Det var godt illustreret af Lukas Lerager, der indledte sæsonen sløvt, men på denne råkolde aften scorede han for tredje kamp i træk.

Lukas Lerager scorede igen for FCK og leverede en fornem indsats på midtbanen. Foto: René Schütze
Lukas Lerager scorede igen for FCK og leverede en fornem indsats på midtbanen. Foto: René Schütze
 

Lerager satte selv angrebet i gang, da der var spillet et kvarter og stormede herefter i feltet for at sætte panden på et veltimet indlæg fra Peter Ankersen.

Midtbanespilleren dirigerede bolden helt over modsat, og pessimisten vil mene, at Jacob Rinne skulle have haft en stærk arm på, mens optimisten vil nøjes med at rose Lerager for sin timing og elegance.

Værterne slog tilbage allerede minuttet efter. Denne gang var der ingen tvivl. Det var et klokkeklart drop af Kamil Grabara, der gav Louka Prip en udligning.

Den polske keeper tabte et indlæg fra Kasper Kusk lige for fødderne af Prip, der fik en nem scoring til sin efterhånden imponerende samling for AaB.

AaB svarede lynhurtigt igen takket være et drop fra Kamil Grabara. Foto: René Schütze
AaB svarede lynhurtigt igen takket være et drop fra Kamil Grabara. Foto: René Schütze
 

Der er længere og længere imellem beviserne for Kamil Grabara, der ved flere lejligheder har udråbt sig selv til Superligaens bedste målmand…

Efter en halv time fik vi til gengæld set en af de spillere, der kan blive et stjerneskud i en af de store, europæiske ligaer. Der er allerede skrevet mangt og meget om 16-årige Roony Bardghji, og det stilner næppe af foreløbigt.

Her sender Roony Bardghji sit stjerneskud af sted. Foto: René Schütze
Her sender Roony Bardghji sit stjerneskud af sted. Foto: René Schütze
 

Supertalentet tog et fantastisk drive ind i banen med sit lave tyngdepunkt, og så svirpede han ellers kuglen i kassen med venstrebenet. Nyd ham, mens I kan, Superliga-fans…

FC København spillede på alle tangenter i Aalborg med højt tempo og mange afleveringer på AaB’s banehalvdel.

Navnet Roony Bardghji giver allerede genlyd i fodboldeuropa. Foto: René Schütze
Navnet Roony Bardghji giver allerede genlyd i fodboldeuropa. Foto: René Schütze

Kort inden pausen gav den bølgende offensiv pote igen, da Peter Ankersen på ny slog et knivskarpt indlæg ind foran kassen, og William Bøving skulle bare løbe bolden over stregen på kanten af offside.

Martí Cifuentes forsøgte at ændre kampbilledet med flere greb i den taktiske værktøjskasse, men realiteten var, at Davit Khocholava og co. fik afvist de nordjyske tilnærmelser uden de store vanskeligheder.

Dermed går FCK på vinterpause som førsteudfordrer til FC Midtjylland, og til foråret har man for alvor et våben i Roony Bardghji...

Kom tæt på både agent Niclas Jensen og FCK-legenden Dame N'Doye i 'Agenterne'. Særligt en episode fik agentens hjerte til at springe et slag over.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.