Historisk straf for homoråb

Brøndby og OB er idømt bøder på 25.000 kroner, efter deres fans råbte homofobiske slagord mod FCK's Viktor Fischer

Viktor Fischer provokerede de fynske fans efter de havde sunget homofobiske sange til ham. Privatoptagelser

For første gang nogensinde uddeler Fodboldens Discliplinærinstans straffe for homofobiske handlinger i dansk fodbold.

Det fremgår fredag af en kendelse på DBU's hjemmeside.

Både OB og Brøndby er idømt bøder på 25.000 kroner, efter deres fans henholdsvis søndag og mandag sang smædesange mod Viktor Fischer. OB's fans gjorde det direkte til FCK-spilleren i de to klubbers møde søndag aften, mens en gruppe Brøndby-fans fulgte op efter deres kamp mod FC Nordsjælland i Farum mandag aften.

I skrivelsen henviser man til, at det i fodboldloven understreges, at 'DBU udøver sit virke uden urimelig forskelsbehandling i relation til alder, køn, etnisk oprindelse, religiøsitet og seksualitet'.

I Superliga-klubbernes fælles reglement er der et punkt, hvor formuleringen lyder, at 'racistiske, homofobiske og andre diskriminerende ytringer er strengt forbudt' - og derfor har det altså været muligt at straffe klubberne for tilråbene.

Viktor Fischer gjorde selv opmærksom på tilråbene i flere interviews efter FCK's kamp i Odense, hvorfor sagen fik massiv omtale i dagene efter.

Førstegangstilfælde
I kendelsen mod OB fremgår det, at der er tale om et førstegangstilfælde. Både Viktor Fischer og Esbjergs Jeppe Højbjerg er dog også tidligere blevet udsat for homofobiske tilråb på klubbens hjemmebane.

Og OB's kommercielle chef, Jack Jørgensen, fortalte mandag til Ekstra Bladet, at han har hørt lignende sange i Odense før.

Se også: OB-chef om homoråb: - Jeg har oplevet det før

'Fodboldens Disciplinærinstans bemærker vedrørende sanktionsfastsættelsen, at der i OB’s tilfælde er tale om et førstegangstilfælde af sager af den pågældende karakter, samt at FC København-spilleren Viktor Fischer med sin gestikuleren mod OB’s fans umiddelbart efter FC Københavns scoring på en uhensigtsmæssig måde kan have medvirket til at eskalere sagens omfang', lyder det i kendelsen.

Også Brøndby-fansenes overtrædelse betragtes som et førstegangstilfælde, og i den sag har man desuden lagt vægt på, at forseelsen skete efter kampen, og at den person, som ytringerne var rettet imod, ikke var personligt til stede.

Fodboldens Disciplinærinstans understreger, at der vil blive tale om skærpede straffe, hvis lignende sager gentager sig.

Superligaen - 12. apr. 2019 - kl. 06:32 Dommer er klar til at afblæse FCK-Brøndby ved homo-tilråb

Dansk fodbold - 10. apr. 2019 - kl. 17:47 'Bøsserøv' har fået nok: - Der skal gøres noget

Råbene mod Viktor Fischer er blevet en sag for disciplinærinstansen. Foto: Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 9. apr. 2019 - kl. 14:56 Disciplinærinstans går ind i homosag

Niels-Christian Holmstrøm voksede op på KB og tog i den grad den robuste tone til sig. Som et af sine sidste projekter som formand for klubben, har han taget stor del i genopførelsen af den nye hal. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil FCK kunne have ligget i Brøndby

Fremtidens Brøndby handler om flere egenproducerede spillere på Superligaholdet, men det handler også om dyrere profiler i stil med Hany Mukhtar. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sådan bliver fremtidens Brøndby

Robert Skov er et af Superligaens flere store salgsobjekter til sommer. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Sport og Spil 14 brandvarme salgsemner - Superliga-bomber kan ryge for 100 mio. kroner

698 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere