Hobro-profil: Vi kan ikke tabe for tiden

Hobro forsætter med at imponere i Superligaen, hvor holdet mandag aften hentede endnu en sejr til samlingen.

Martin Thomsen jubler efter sin scoring til 3-1. (Foto: Gregers Tycho)
Martin Thomsen jubler efter sin scoring til 3-1. (Foto: Gregers Tycho)

Hobro hentede sin fjerde Superliga-sejr ud af seks mulige, da holdet mandag aften slog FC Vestsjælland med 3-1 på hjemmebane.

- I øjeblikket føler vi slet ikke, at vi kan tabe nogle fodboldkampe. Vi tror og håber på, at vores gode stime kan forsætte længe endnu. Vi var knivskarpe i dag, hvor vi både havde heldet og dygtigheden, siger Hobros Martin Thomsen.

Midtbane-profilen stod selv for Hobros 3-1 mål kort før tid, hvor kampen blev endelig afgjort.

- Det var vigtigt, at vi fik lukket kampen hurtigt, da de scorede til 1-2. Vi havde forventet, at der kom et stort tryk efter scoringen, men heldigvis hørte mit højreben efter, og vi fik ro på igen, siger Thomsen.

Se også: TV: Hobro buldrer bare videre

Se også: Hobro henter garvet fodboldnomade

Hobro-anfører Mads Justesen erkender da, at holdet havde heldet med sig i sejren.

- Vi gav mange chancer væk i starten af kampen, men vi havde marginalerne på vores side i de situationer. Heldigvis har vi store kvaliteter i offensiven, hvor vi scorede tre gode mål.

- Sæsonstarten har været helt fantastisk, og vi får mere og mere selvtillid, for hver kamp, vi spiller, siger Mads Justesen.

0 kommentarer
Vis kommentarer