Belgisk tophold lurer på Hobro-angriber

Gent har fået et særdeles godt øje til Mads Hvilsom efter Hobro-topscorerens præstationer i denne sæson

Mads Hvilsom (t.v.) har været en af de helt store opdagelser i Superligaen i denne sæson. (Polfoto: Gregers Tycho)
Mads Hvilsom (t.v.) har været en af de helt store opdagelser i Superligaen i denne sæson. (Polfoto: Gregers Tycho)

Hobro har overrasket alt og alle i denne sæson, og det helt store symbol på opturen har været Mads Hvilsom, der har scoret mål på samlebånd, hvad end han har huseret som angriber eller på kanten. 13 pletskud er det blevet til for Hvilsom, og det gør ham til Superligaens næstmest scorende efter Martin Pusic.

De mange mål for succesholdet Hobro har også gjort Mads Hvilsom interessant for udenlandske klubber, og det er ikke nogen hemmelighed, at blandt andre Gent har et godt øje til spidsen. Det har sportschef Jens Hammer Sørensen blandt andet bekræftet over for TV3 Sport.

Hvis man skal tro den belgiske avis Het Nieuwsblad er det dog mere end et almindelig godt øje, Gent har til Hvilsom. Ifølge avisen står Hobro-angriberen meget højt på ønskelisten i klubben, men belgierne har endnu ikke afgivet et bud på den tidligere FC Midtjylland-spiller.

Mads Hvilsom har kontrakt med Hobro frem til sommeren 2016, og der er ikke en frikøbsklausul inkluderet i aftalen. Dermed kan nordjyderne tjene gode penge på et salg af topscoreren.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere