Bizar situation i Hobro: 'Nu har vi to cheftrænere'

Hobro IK har torsdag præsenteret Allan Kuhn som ny cheftræner, men Thomas Thomasberg er stadig i klubben. Jens Hammer Sørensen fortæller, at klubben lige nu har to cheftrænere

Ekstra Bladets journalist Gisle Thorsen gør dig her klogere på Hobros ansættelse af Kuhn. Producer: Martin Lorentsen

Hobro IK har torsdag løftet sløret for, at Allan Kuhn er ny cheftræner i Superliga-klubben fra Himmerland.

Den tidligere Malmö FF-træner har været udenfor trænergerningen i halvandet år, men nu er han altså tilbage, og bornholmeren har første arbejdsdag 18. juni.

I Hobro skal Allan Kuhn afløse Thomas Thomasberg, der rykker til Randers FC, men i første omgang kan de to meget vel blive kollegaer.

Thomasbergs aftale med Hobro udløber 1. oktober, og som tingene står lige nu, er det først fra den dato, han rykker til Kronjylland. Det har ansættelsen af Kuhn ikke rykket ved.

Det betyder, at Hobro IK reelt har to cheftrænere på kontrakt.

- Der er ikke en aftale på plads med Randers, så vi har et rigtig godt trænerteam lige nu, siger Hobros sportschef, Jens Hammer Sørensen, med et grin til tipsbladet.dk og tilføjer:

- Som udgangspunkt er Thomas i klubben frem til udgangen af hans kontrakt. Vi håber selvfølgelig stadig på, at vi kan nå frem til en løsning med Randers FC, men det er der ikke meget, der tyder på. De ser åbenbart anderledes på Thomas' værdi i Randers, end vi gør i Hobro.

Danmarks nye fodboldby: Her har kvinderne bukserne på

Andreas Bo: Jeg gider ikke gå og lege pengemand

- Hvem er så cheftræner? Thomas Thomasberg eller Allan Kuhn?

- Vi har to, fastslår Hobro-bossen.

Tipsbladet.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra Thomas Thomasberg og Randers-direktør Søren Pedersen.

Jens Hammer Sørensen er glad for ansættelsen af Allan Kuhn, og han fortæller, at det er en trænerprofil, der længe har stået på blokken. Nu lykkedes det endelig de to parter at finde fælles fodslag.

- Det er en træner, vi har talt med før, og som passer rigtig godt ind i det værdisæt vi har i Hobro. Allan har vundet titler som assistenttræner, og han har vundet titler som cheftræner, så det er en rigtig stor kapacitet, som er gennemsyret af fodbold, og så er han bare en utrolig behagelig person.

- Vi ser meget frem til, at Allan skal være med til at fortsætte den gode udvikling, Hobro er inde i, siger sportschefen.

Hobro IK indleder sæsonen med en udekamp mod oprykkerne fra Vejle Boldklub.

Superliga-stjerne: Min bror forsvandt og blev fundet død

Nu er han reality-deltager: Nordmanden der hader danskerne

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.