Drømmen knust af kasseret spiller

Den tidligere Randers-spiller Edgar Babayan bombede og kostede sin eksklub slutspillet i sjælden Hobro-sejr

Edgar Babayan skyder Hobro tættere på overlevelse efter kluntet straffespark. Video: Discovery Networks Danmark.

Drømmen om slutspillet blev slukket af en kasseret Randers-spiller.

Hobros armenske landsholdsspiller, Edgar Babayan, der stod for kampens eneste mål i 1-0 kampen, blev vejet og fundet for let, da en vis Colid Todd herskede ved Gudenåens udløb.

Siden er det sket rigtigt meget i Danmarks sjettestørste by og den selvsamme Babayan står i dag øverst på kronjydernes ønskeseddel.

Da den nu forhenværende Saba Lobjanidze blev flaget til salg, var Randers i dialog med Hobro om et køb, men buddet fra Randers på angiveligt to millioner kroner fristede ikke naboerne i Hobro.

I bagklogskabens klare lys kan det være, at Randers efter at være gået glip af slutspillet og den medfølgende økonomiske gevinst måske kan komme til at fortryde, at man ikke gik all in i bestræbelserne på at hente de armenske landsholdsspiller hjem til hans barndomsklub.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 10  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2 af 10  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3 af 10  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
4 af 10  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
5 af 10  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6 af 10  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
7 af 10  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
8 af 10  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
9 af 10  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
10 af 10  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Det enlige mål blev banket ind efter godt en halv times spil på et straffespark

Randers-spilleren Frederik Lauenborg trådte gæsternes Mathias Haarup ned, da denne havde kurs mod baglinjen.

Selv om hjemmeholdets målmand Patrik Carlgren prøvede at psyke Edgar Babayan med en lang drikkepause, blev straffesparket sat ind med stor sikkerhed. 

Med sejren fik Hobro brudt den kedelige tradition med at hente næsten alle pointene ved at spille uafgjort.

Det var kun holdets tredje sejr i denne sæson, mens 13 kampe er endt uafgjort.

Overraskende for de fleste havde gæsterne valgt at bænke topscorer Pål Alexander Kirkevold og bruge den tidligere Vejle-spiller Imed Lourti på toppen, men tuneseren med en fortid i Kina og Sverige er fortsat ikke brudt igennem i superligaen.

Efter AaB's overraskende tab af to point i Esbjerg havde Randers fået en mulighed for at snuppe nordjydernes plads i slutspillet, men trods et kæmpe pres af hjemmeholdet formåede Randers ikke at skabe de store målchancer.

Kort før tid nåede stadionspeakeren at annoncere et mål til hjemmeholdet, men en Randers-spiller sparkede bolden ud af hånden på Hobros målmand Jesper Rask.

Selv om Randers i sidste runde kan vinde i Parken over FCK for første i gang syv år, vil det formentligt ikke være nok, da AaB ved pointlighed har en bedre målscore.

Dommer Michael Tykgaard skulle dog lige have en snak med linjevogter Niels Høg, inden målet blev annulleret.

Hobro fik med sejren lagt luft til Esbjerg i kampen om i første omgang ikke at slutte sidst i gruppen i nedrykningsspillet.

Hvilke svar søger Ekstra Bladets ekspertkommentator Stig Tøfting fra de 14 Superliga-klubber? Find ud af det her (+)

David Nielsen er snublende nær en slutspilsplads. Har han is nok i maven, spørger Ekstra Bladets Stig Tøfting. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Har du is nok i maven, David!

Se også: Blev kaldt for Superligaens dårligste: Det skal fandeme være løgn

Se også: Uro i engelsk fodbold: Vi er kraftigt imod planen

 

33 kommentarer
Vis kommentarer