Hobro fjerner mobiltribune efter tilskueruheld

Hobro har besluttet at fjerne en mobiltribune, efter at en tilskuer faldt ned under kampen mod AGF

Hobro fjerner mobiltribunen. (Foto: Videograb fra Viasat))
Hobro fjerner mobiltribunen. (Foto: Videograb fra Viasat))

Superligaklubben Hobro har valgt at fjerne den mobiltribune, hvor en tilskuer kom til skade i forbindelse med kampen mod AGF fredag aften.

Under jubel over hjemmeholdets scoring til 3-0 gik en bundplade på tribunen i stykker, og tilskueren faldt to en halv meter ned. Nu bliver den midlertidige tribune pillet ned før efterårets to sidste kampe på DS Arena.

Se også: Hobro-fan slipper nådigt fra tribune-kollaps

- Vi opsatte oprindeligt den mobile tribune med henblik på at have tilstrækkelig kapacitet i efteråret, forklarer sikkerhedschefen i Hobro IK, Søren Christensen i en pressemeddelelse.

- Vi har to hjemmekampe tilbage, hvoraf den ene er mod FC Nordsjælland, hvor vi ikke forventer mange tilskuere, mens den nye Jutlander Bank-tribune vil være færdig til årets sidste hjemmekamp mod Randers FC 5. december.

- Derfor har vi besluttet at fjerne den mobile tribune nogle uger før tid, lyder det.

Se også: Del af tribune styrtet sammen under Superliga-kamp

Hobro oplyser, at mobiltribunerne er blevet gennemgået efter hver hjemmekamp, og at der ikke har "været noget at pege fingre af".

- Men vi ønsker ikke at gå på kompromis med sikkerheden, siger Søren Christensen.

Den uheldige tilskuer er i løbet af mandagen blevet udskrevet fra hospitalet og er sluppet med knubs og skrammer.

Se også: Fodbold-Danmark så gerne Hobro rykke ned

Se den rørerende Hobro-afsked med Jonas Dal: Se også: Fodbold-Danmark så gerne Hobro rykke ned

3 kommentarer
Vis kommentarer