Hobro trækker sorteper - skal i direkte nedrykningsduel

Hobro spillede fredag 1-1 mod AaB, og dermed skal Hobro møde Vejle over to kampe for at undgå nedrykning

Hobro og anfører Jonas Brix-Damborg kæmpede forgæves og må nu ud i en direkte duel med Vejle om at rykke ud af Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hobro og anfører Jonas Brix-Damborg kæmpede forgæves og må nu ud i en direkte duel med Vejle om at rykke ud af Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hverken AaB eller Hobro fik glæde af, at 1-1 kampen i Aalborg trak ud i forhold til opgøret i Hjørring, hvor Vendsyssel og Randers ligeledes kom til at dele point.

Det var nemlig det mest ubrugelige resultat for begge hold.

Mens AaB skal ud i en semifinale om i sidste ende at komme til at spille om en europæisk billet mod 'spionerne' fra AGF, fik Hobro sorteper og skal spille om direkte nedrykning mod Vejle.

Det lignede ellers længe, at AaB ville gøre sin del af arbejdet færdigt, da hjemmeholdet straks i 2. halvleg kom foran med 1-0, men Hobros målkonge Pål Alexander Kirkevold viste igen sin store målfarlighed med en udligning med små 10 minutter tilbage.

Derfor vil kampen nok mest blive husket for AaB’s anfører Kasper Risgårds flotte mål.

Veteranen Kasper Risgård var den, som havde sværest ved at forstå, at han havde scoret en spektakulært mål med hælen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Veteranen Kasper Risgård var den, som havde sværest ved at forstå, at han havde scoret en spektakulært mål med hælen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Når karrieren vil slutte sammen med afslutningen på sæsonen, vil den 36-årige midtbanespiller huske karrierens måske sidste mål.

Det var med hælen, at han bragte de rød/hvide foran  med 1-0, og udførelsen af hælsparket var akrobatisk, fordi han var foran Kasper Kusks drilske indlæg, så benet røg bagud i forsøget på at få det bedste ud af Kasper Kusks dribletur til baglinjen.

Målet faldt, da tilskuerne først var på vej tilbage til 2. halvleg.

Selv om Kasper Risgård snart vil slutte en lang karriere med indtil videre 342 kampe i Superligaen, heraf en stor position for Silkeborg, har der været langt imellem de i alt 49 mål i den bedste række. 

Den 36-årige snart forhenværende havde fået chancen i stedet for den sygemeldte Lucas Andersen.

Allerede i 1. halvleg var Kasper Risgård tæt på at score, da han kom fri ved bagerste stolpe, men målmand Jesper Rask og forsvarskæmpen Rasmus Minor fik i fællesskab blokeret skuddet.

Selv om Pål Alexander Kirkevold fik scoret, så var han ikke synderligt begejstret for resultatet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Selv om Pål Alexander Kirkevold fik scoret, så var han ikke synderligt begejstret for resultatet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det spektakulære mål lignede som nævnt længe kampens eneste, men så kom Edgar Babayan fri ved baglinjen, og Pål Alexander Kirkevold fik klemt sig foran og drejet bolden forbi Jacob Rinne.

Siden var tiden kort til, at Hobro kunne score de fem-seks mål, som skulle til for at passere Vendsyssel i bundstriden.

Hobro mistede kort før pausen den erfarne Martin Mikkelsen, som blev transporteret fra banen efter at have pådraget sig en knæskade i en duel med AaB's Magnus Christensen.

AaB spiller mod AGF 5. maj, mens spilletidspunktet for Hobros første kamp mod Vejle endnu ikke er offentliggjort.

Se også: Trafikkaos udsætter skæbnekampe

Se også: Lang-gaber endte med jubel i begge lejre

Se også: Tabte hovedet i Superligaen: - Det er uacceptabelt

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere