Superliga-oprykkerne fra Hobro har lavet en toårig aftale med den tidligere FC Midtjylland- og AGF-spiller Danny Olsen.
Det meddeler Hobro i en pressemeddelelse.
Den 32-årige midtbanespiller havde efter sidste sæson kontraktudløb i AGF, og han kommer derfor til Hobro på en fri transfer.
- Jeg valgte Hobro IK, da jeg har fået et meget positivt billede af klubben. Der virker til at være mange gode folk i klubben, og så er faciliteterne jo efterhånden også blevet rigtig gode her, siger Danny Olsen.
Han kender Hobro-træner Thomas Thomasberg fra deres fælles tid i FCM.
- Jeg har selvfølgelig haft samtaler med Thomasberg, som jeg også kender fra tiden i FC Midtjylland, og den spillestil, han gerne vil praktisere, passer godt til den måde, jeg gerne vil spille fodbold på.
- Så hele pakken passer godt, siger Danny Olsen.
Overraskende 1.plads: Her er det dyrest at være Superliga-fan