Nu reagerer de på matchfixing-skandalen: - Det var min beslutning

Det var Hobros formand, Lars Kühnel, der dikterede, at klubben skulle gå til Matchfixingnævnet med de informationer, som SønderjyskE's Mads Hvilsom gav til vennen fra Hobro, Jesper Bøge

Studie: Ekstra Bladet forklarer Superliga-skandalen om SønderjyskE

NB: I vores tv-indslag om Hvilsom-sagen bliver det mod afslutningen omtalt, at AaB i udekampen mod Viborg sidste sæson ikke spillede for at score i slutfasen. Det er forkert husket. AaB ramte stolpen i slutfasen og sendte sin målmand frem. Vi beklager fejlen. Vi har efterfølgende klippet passagen ud af tv-indslaget.

HOBRO (Ekstra Bladet): Det skulle have været en træningsdag som de fleste andre i Hobro. Endda oven på en vital sejr over Helsingør, som giver himmerlændingene et fremragende udgangspunkt i nedrykningsspillet.

Men i stedet for at bruge morgenen på at analysere og nyde sejren over Helsingør, så stjal Ekstra Bladets nye oplysninger om matchfixing-undersøgelsen af SønderjyskE fokus mandag formiddag på træningsanlægget på Amerikavej.

Først og fremmest fordi en dybt ulykkelig Jesper Bøge måtte opgive at deltage ved træningen. Både på grund af de ankelproblemer, han pådrog sig i weekenden, men også fordi backen var meget påvirket af situationen omhandlende sin gode ven i SønderjyskE, Mads Hvilsom, og hele sagen om Matchfixingnævnets undersøgelse af SønderjyskE, som Ekstra Bladet kan afsløre har fået næring på grund af informationer fra netop Jesper Bøge.

Læs om den nye udvikling i undersøgelsen af SønderjyskE her:

Se også: Bombe under slutspillet - kæmpe afsløring i Sønderjyske-sag

Jesper Bøge stillede derfor ikke op til interview med Ekstra Bladet om hans rolle i undersøgelsen af Mads Hvilsom og SønderjyskE, men det gjorde til gengæld Lars Kühnel, der er formand i Hobro IK.

Formanden, der privat agerer som advokat i Advokatfirmaet Kühnel, understreger, at det var ham, der gik videre med de oplysninger, som Jesper Bøge modtog fra Mads Hvilsom på busturen hjem fra Brøndby efter grundspillets sidste kamp.

- Hele korrespondancen fandt sted på den bustur, hvor følelserne stadig var lidt i kog hos spillerne. Jeg var ikke selv med bussen, så jeg kan kun sige, at da jeg hørte om den korrespondance mellem Bøge og Hvilsom, så er det min beslutning, at vi går videre til Matchfixingnævnet. Det var på ingen måde Jesper Bøges beslutning, han ville aldrig have gjort det. Men med min baggrund så ved jeg udmærket, at vi kan blive straffet tilsvarende hårdt, hvis vi tilbageholder oplysninger for Matchfixingnævnet, siger Lars Kühnel og fortsætter.

- Derfor traf jeg beslutningen om, at det var det eneste rigtige at gøre, når vi informerede Matchfixingnævnet om korrespondancen i henhold til reglerne.

Har du de rette kort, så kan du måske score kassen. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Har du guld på loftet: Fodboldkort kan være mange penge værd

- Vi har ingen interesse i, at SønderjyskE skal straffes, for undersøgelsen kommer som sådan ikke til at påvirke Hobro længere. Vi er videre, og vi er nu i forskellige puljer, så jeg er fløjtende ligeglad med undersøgelsen af SønderjyskE. Hvis de har lavet noget lort, så må de tage straffen, men jeg er fløjtende ligeglad med, hvad straffen evt. skulle blive. Jeg håber bare, der snart falder en afgørelse, for jeg er ved at være pissehamrende træt af at tale om den, siger Lars Kühnel til Ekstra Bladet.

Thomas Thomasberg måtte fokusere på meget andet end fodbold til mandagens træning i Hobro. Foto: Claus Bonnerup
Thomas Thomasberg måtte fokusere på meget andet end fodbold til mandagens træning i Hobro. Foto: Claus Bonnerup
 

Mens man måske er ved at være træt af at tale om sagen i Hobro, så fyldte diskussionen om matchfixing alligevel noget mellem spillerne på træningsbanen. Bevares, der blev stadig gået til den i øvelserne, men der var småsnak flere af spillerne imellem både før og efter træningspasset, der ikke varede mere end en times tid på grund af søndagens strabadser i Helsingør.

Cheftræner Thomas Thomasberg erkendte da også efter træningen, at truppen og klubben har haft vanskeligt på at holde fokus 100 procent på fodbold.

- Glæden i omklædningsrummet har ikke været den samme, som den normalt ville være efter en vigtig sejr. Der er en masse snak om, hvad der egentlig er sket, og hvordan man forholder sig til sagen personligt. Fokus er blevet fjernet fra det, som vi egentlig er ansat til at fokusere på, og så er det min opgave som leder at sørge for, vi rykker tættere sammen i en sådan situation, siger Thomas Thomasberg og uddyber.

- Vi er alle sammen trætte af det, og særligt fordi Bøge var helt ødelagt her til morgen. Bøge har jo ikke gjort noget galt, men det drejer sig om nogle private relationer for ham. Men jeg har mærket i halvandet år, at Hobro er en klub, der finder de ekstra procenter uden for banen, og derfor skal vi også nok få hjulpet Bøge igennem det her. Men der er ingen tvivl om, at jeg glæder mig til undersøgelsen er overstået, og vi kan komme videre, for nu bliver der endnu engang rippet op i det hele, selv om vi for længst var videre, siger Thomas Thomasberg.

Det var som bekendt Hobro, der endte med at trække sorteper, da Sønderjyske sent tabte kampen mod FC Midtjylland. Det resultat betød, at Hobro endte grundspillet på syvendepladsen og endte i en svær nedrykningsgruppe.

SønderjyskE-sagen kort

Da Superligaens grundspil skulle afvikle sidste runde, stod det inden kickoff klart, at det ville være ugunstigt at slutte som nummer syv.

Derfor var der på forhånd fokus på, at hold kunne spekulere i at tabe kampe for at undgå syvendepladsen.

Sønderjyske udlignede sent i kampen mod FC Midtjylland til 1-1, da Niki Zimlings skud blev rettet af og snød FCM-keeper Jesper Hansen.

Efterfølgende blev anfører Marc Pedersen indskiftet, og Sønderjyskes forsvarsspil virker i flere sekvenser yderst tvivlsomt, lige som holdet ikke virker interesseret i at jagte en ny udligning, da FC Midtjylland atter er kommet foran.

Efterfølgende har Dansk Boldspil Union kigget på afslutningen, og det bliver nu undersøgt af matchfixingsekretariatet om der er grundlag for at rejse en decideret matchfixing-sag.

Flere Sønderjyske-spillere blev i sidste uge afhørt.

Det forventes, at der skal foretages yderligere afhøringer i denne uge.

Ender det i en matchfixingsag, så kan konsekvenserne for Sønderjyske blive alvorlig. Klubben kan blive fratrukket point – og i værste fald blive tvangsnedrykket.

Læs mere herunder:

SønderjyskE - 9. apr. 2018 - kl. 12:46 Superliga-skandalen ruller - kan ende med 'worst case'

Se også: Vi skal helt til bunds i pinlig Superliga-skandale!

Se også: Kriseramt matchvinder: Jeg har følt mig som en pauseklovn

127 kommentarer
Vis kommentarer