Rykker fire pladser: Brænder straffe - men scorer til sidst

Hobro og Randers i tæt kamp, hvor der også var tumult på sidelinjen

Randers scorede til sidst. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers scorede til sidst. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

SE MÅLET I TV-AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

Efter næsten otte timer i Superligaen lykkedes det langt om længe for Randers nyerhvervede angriber Marvin Egho at score sit første 'danske' mål.

Det viste sig at blive kampens eneste i et lokalopgør, hvor der blev taget og givet.

Fra kanten af feltet sparkede Marvin Egho en returbold ind bag hjemmeholdets Jesper Rask, og i den tiende optræden for kronjyderne lykkedes det endeligt for østrigeren, som i sommerpausen blev hentet på en fri transfer i slovakisk Spartak Trnava.

Få minutter forinden var Hobros kamprekordholder i målet ellers på vej til at blive dagens store helt.

Den 30-årige målmand havde netop snuppet et straffespark fra Saba Lobjanidze ved at kaste sine to meter til den rigtige side.

Tidligere i halvlegen havde han også været nede ved nærmeste stolpe og redde et fint forsøg fra Kasper Enghardt.

Det var et tæt opgør. Foto: BO AMSTRUP/Ritzau Scanpix
Det var et tæt opgør. Foto: BO AMSTRUP/Ritzau Scanpix

Efter at der havde stået Hobro på 1. halvleg, kom Randers med anderledes stor energi ud til de sidste 45 minutter.

Selv om der blev satset stort fra Hobros side for at få udlignet med blandt andet Mål-Pål Alexander Kirkevold , var naboerne fra Randers tættere på 2-0, da André Rømer i slutfase formåede at sparke over mål fra kort afstand.

Gæsternes straffespark var prikken over i'et på en meget svingende præstation af Danmarks nye internationale dommer.

Det var et meget tyndt dømt straffe. Den tilbagevendte Yaw-Ihle Amankwah var i nærkontakt med den indskiftede Mikael Boman.

Før pausen svigtede Morten Krogh, da den hårde negl, Mikkel Kallesøe slap med en advarsel, da han slagtede Hobros hurtigløber Emmanuel Sabbi.

Nedslagtningen var til rødt, men Randers-spilleren slap vel på grund af dårligt dommerarbejde.

Se den voldsomme episode her:

Det gule kort blev alt for hurtigt fundet frem.

Forseelsen skete for øjnene både linjevogter Ole Kronlykke og fjerdedommer Chris Johansen, så der var kronvidner nok til det alt for grove frispark.

Begge holds udskiftningsbokse  røg op i det røde felt, og det var ved at udvikle sig til et rent værthustumult, og da tingenes tilstand var blevet normaliseret, var der også advarsler til Hobros Rasmus Minor og Randers-anfører Nicolai Poulsen.

Randers valgte meget fornuftigt selv at lade  Mikkel Kallesøe blive i omklædningsrummet og ikke sende ham på banen til  2. halvleg.

Hjemmeholdet måtte i sidste øjeblik ændre i startopstillingen, da Mathias  Haarup blev 'dårlig' under opvarmningen og Frans Dhia Putros overtog pladsen som venstre back.

Her bliver Randers hånet af Hobro-fansene:

Karlo Bartolec kan blive det næste stjerneskud, der flyver fra Superligaen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Millionerne vælter ind: Han bliver klubbens næste kongesalg

Alexander Zorniger kæmper med at få Brøndby til at præstere i øjeblikket. Klubben er milevidt efter FCK og FCM, der er stukket af i toppen. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Superligaen Indefra: Superligaklub på spanden: Har ingen penge at handle for

Sport og Spil Højdepunkter fra Fight Night: Vilde knockouts og blodsprøjt

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere