Superliga-topscorer dropper venskabet på søndag

Mads Hvilsom sænkede AaB - og nu er topscorerens kanon rettet mod FCM og vennen Erik Sviatchenkom i næste runde

Mads Hvilsom har været flyvende - ligesom Hobro - i denne sæson. (Foto: Christian Klindt Sølbeck)
Mads Hvilsom har været flyvende - ligesom Hobro - i denne sæson. (Foto: Christian Klindt Sølbeck)

Der var stadionrekord, sejr over ”storebror” AaB og matchvindermål af Superliga-topscorer Mads Hvilsom.

Hobro kan med 15 point ned til FCV under stregen kigge mere på toppen end nedrykningsspøgelset. I næste runde gælder det så topholdet FCM på MCH Arena, hvor de hidtil har vundet samtlige 11 hjemmekampe i denne sæson.

Men det skræmmer ikke Superliga-topscorer Mads Hvilsom. Han kom med sin tiende ligascoring i sæson op på siden af FCMs topscorer Martin Pusic, og Hvilsom tror, at Hobro kan tage endnu en stor skalp mod sin tidligere klub.

- Jeg håber for de mange gode mennesker jeg kender i FCM, at de tager guldet i sidste ende. Men jeg vil også rigtig gerne være med til at slå dem på min gamle hjemmebane. Det bliver en speciel kamp, og jeg håber, at vi kan udnytte vores momentum lige nu.

- Vi har haft mange kæmpe oplevelser i denne sæson, såsom at slå AaB her men slår vi FCM vil det være en af de allerstørste, sagde Mads Hvilsom

Mere specielt bliver det også for Hobro-angriberen, at han formentlig skal i direkte duel med en af sine allerbedste venner, Erik Sviatchenko. Der skal koges op til duellen i ugens løb.

Se også: TV: Slog storebror: Nu kigger Hobro mod toppen

- Vi skal ringe sammen en del gange i ugens løb og give hinanden lidt røg. Jeg vil da virkelig gerne slå ham og have håneretten. Vi har spillet over for hinanden før, og det er min tur til revanche, forklarede Hvilsom.

I Hobro har han som Thomas Dalgaard i Viborg i sidste sæson vist en vild målnæse på et hold, der ikke skaber så mange chancer.

Det har også øget interessen fra udenlandske klubber, hvor både hollandske og tyske klubber har kigget på ham i foråret ifølge Ekstra Bladets oplysninger.

- Jeg tænker slet ikke over det, hvis der er interesse. Jeg har kun fokus på Hobro og på at fuldføre min kontrakt. Uden deres tillid havde jeg ikke stået her, så jeg er slet ikke ude i at tænke et skifte til sommer, lød det fra Mads Hvilsom.

Se også: Godt nyt til FCM: Duncan slipper billigt

AaBs Nicklas Helenius startede på bænken for tredje kamp i træk, og han fik ikke de store chancer i de sidste 20 minutter, hvor han blev skiftet ind.

Han var naturligvis skuffet over både nederlag og bænkplads.

- Jeg synes, vi spiller lidt for snævert. Vi kunne godt have prøvet at spille lidt lange bolde op i deres bagrum, og det ærgrer mig helt vildt, at vi taber sådan en kamp her, sagde Helenius.

- Jeg er der, hvor jeg skal være. Jeg er langt skarpere end i efteråret, men vi har haft et tæt startprogram, og jeg havde brug for en pause. Den fik jeg mod Esbjerg, hvor jeg så ikke er startet inde siden, og det er selvfølgelig ikke sjovt at sidde på bænken. Men jeg regner da med, at jeg starter inde igen i næste kamp, forklarede AaB-angriberen, der kun er lejet ud til AaB frem til sommer.

Se Mads Hvilsom blive matchvinder mod AaB her:

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere