Superliga-træner i voldsomt udbrud: 'Hele fodbold-Danmark er imod os'

- Det er ikke sportslig fair, at man kan spekulere i at blive nummer otte og ni frem for nummer syv, siger Thomas Thomasberg, der nu skal kæmpe for overlevelse, fordi afstanden til nedrykningskampene kun er fire point, mens det ville have været 11 i den anden gruppe

Thomas Thomasberg er bestemt ikke tilfreds med, at der kan spekuleres i at blive nummer otte og ni frem for syv. Foto: Lars Poulsen
Thomas Thomasberg er bestemt ikke tilfreds med, at der kan spekuleres i at blive nummer otte og ni frem for syv. Foto: Lars Poulsen

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Klubberne har selv været med til at vedtage den nye turneringsstruktur, men i Hobro-lejren var man alt andet end tilfreds med konsekvenserne af strukturen efter sidste spillerunde i grundspillet.

Nederlaget i Brøndby og syvendepladsen sender Hobro i skrækpuljen, hvor der lige pludselig kun er fire point til nedrykningskampene. Havde SønderjyskE fået uafgjort mod FC Midtjylland, var Hobro havnet i den gode gruppe, hvor der ville have været 11 point til nedrykning.

Nu venter AGF, Silkeborg og Helsingør, hvor de to dårligste hold skal videre ud i nedrykningskampene.

Derfor var cheftræner Thomas Thomasberg rasende efter 1-2 nederlaget i Brøndby

- Lorte struktur. Vi føler hele fodbold-Danmark er imod os på sådan en dag. Det kan ikke være rigtigt, at man kan spekulere i at det er bedre at blive nummer otte og nu frem for nummer syv, som vi blev, siger Hobro-cheftræneren og uddyber:

- Vi føler det er urimeligt, at vi som nummer syv, og det kunne lige så godt have været et andet hold, nu skal slås om at undgå nedrykningskampene, mens nummer otte og ni er så godt som reddet i Superligaen. De har 11 point til nedrykningskampene, mens vi kun har fire. Det her har været en rigtig lortedag.

- Nu bliver det en vigtig opgave for mig at samle drengene op, så vi kan bevise, at vi er det bedste hold og derved forsvarer vores syvendeplads, men strukturen er meget træls, fastslår Hobro-træneren, der således kritiserer den i skarpe vendinger, selv om Divisionsforeningen ellers har dikteret, at debatten skal foregå internt, men først når sæsonen er overstået.

Thomas Thomasberg er bestemt ikke tilfreds med, at der kan spekuleres i at blive nummer otte og ni frem for syv. Foto: Lars Poulsen
Thomas Thomasberg er bestemt ikke tilfreds med, at der kan spekuleres i at blive nummer otte og ni frem for syv. Foto: Lars Poulsen

Ingen må tale dårligt om turneringsstrukturen, mens sæsonen er i gang.

- Nu har jeg sagt, hvad jeg mener. Der er ingen grund til at vente med at sige det til sæsonen er slut, pointerer han.

Han følte også sit mandskab blev lidt bortdømt i Brøndby. Gæsterne følte sig snydt for et straffespark og samtidig var der bitterhed over Brøndbys sejrsmål ikke blev dømt offside.

- Vi føler med god grund, at det hele er lidt imod os på sådan en dag, sammenfatter han.

Mulig skandale: Tabte SønderjyskE med vilje - se det kontroversielle Greko-interview her:

Se også: Uskøn sejr sikrer bedste Brøndby stime i 27 år

Se også: FCK halede ind på tredjepladsen med sejr i Silkeborg

Jores Okore synes, at hvis kriminelle skal udvises, skal det ikke kun begrænses til personer med fremmede rødder. Foto: René Schütze Plus Stjernen har begravet tre venner: Det må stoppe nu

109 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere