TV: Ustyrlig brasilianer bomber videre

FCN-angriberen Bruninho nettede to gange, da Hobro blev slået 3-1, og brasilianeren er med fem mål i de seneste fire kampe trådt frem som sommerens bedste køb

FC Nordsjælland hentede en 2-1-sejr i Hobro efter en intens affære. (Foto: Ernst van Norde)
FC Nordsjælland hentede en 2-1-sejr i Hobro efter en intens affære. (Foto: Ernst van Norde)

HOBRO (Ekstra Bladet): Fire gange er han startet inde – og fem gange har han scoret. Hvad mere kan man næsten forlange! Vel intet.

Den 24-årige brasilianer Bruninho ligner ikke bare, men er ubetinget denne sommers bedste køb. Et regulært kup.

Det er først og fremmest på grund af ham, at alt ikke er endt som bedrøvelighed for FC Nordsjælland i denne sæsonstart.

Med den vigtige 3-1-sejr i bundkampen mod Hobro, der blev sikret af Bruninho-kasser til både 2-1 og slutfacit lagde den tidligere mesterklub i hvert fald for en tid afstand til pladsen i de nederste regioner.

Og mon ikke der er mere samba-dynamit i støvlerne hos brasilianeren, som blev hentet i Køge, i den kommende tid også. Med den selvtillid, som han har, og den vilje, der stråler ud af ham i alle aktioner, ser det i hvert fald sådan ud.

FCNerne kom også først på scoringstavlen, da Gudmundur Thorarinsson knaldede bolden i nettet med venstrebenet efter 20 minutters spil. Det skete i den forvirring, der opstod, efter at den generelt stærkt spillende midtbanemand hos gæsterne, Martin Vingaard havde ramt stolpen.

Det var en Hobro-classic, der banede vejen for hjemmeholdets udligning til 1-1 i det, der blev en helt vild hæsblæsende afslutning på 1. halvleg. Et indlæg fra Jonas Damborg i venstre side havnede i hovedet på forsvarsklippen Mads Justesen. Og han lagde bolden til rette for sin forsvarsmakker i denne kamp, Thomas Hansen, så denne kunne score.

Se også: De værste ydmygelser: Brøndby brager ind på skammens liste

(Foto: Ernst van Norde)
(Foto: Ernst van Norde)

Men ak, ak, ak. Hobro-spillerne tog sig en alvorlig blunder i kølvandet på denne medgang, og endnu inden de godt 2000 tilskuere var færdige med at juble på den arena, der er under ombygning og modernisering, havde Bruninho slå til med føringsmålet.

Han var på pletten, da Hobro-målmand kun fik halvklaret et hovedstødsforsøg. Godt 30 sekunder blev det dermed brugt til at vende jubel til vendt til dybe suk på tribunerne.

Men der er ingen undskyldning. Ufatteligt dumt med sådan et koncentrationssvigt hos Hobro-spillerne og mon ikke også, at træner Jonas Dal fortalte sine spillere det i pausen.

Nu kunne FCNerne komme ud til de sidste 45 minutter med medgang i støvlerne, og gæsterne holdt klogt styr på tingene, inden Bruninho med sin anden scoring slog sejren fast fire minutter før tid.

Se også: Dansker om engelsk skifte: Et kæmpe skridt for mig

I tv-klippet øverst kan du se den hæsblæsende afslutning på første halvleg, hvor der faldt to scoringer på under et minut.

4 kommentarer
Vis kommentarer