SE LISTEN OVER SIDSTEDAGENS VIGTIGSTE TRANSFERS I BUNDEN AF ARTIKLEN
Transfervinduet i Danmark og flere store lande lukkede ved midnat natten til lørdag, og fulgte du ikke lige med i de sidste timer og minutter, så forsøger Ekstra Bladet her at give dig det bedste overblik over årets sidste transferdag.
Det spændende helt til det sidste var, om Horsens og AGF fik deres angribere, og det gjorde de. Kasper Junker røg fra AGF til Horsens (se hvor mange mål han lover i tv-klippet over artiklen), mens AGF fik lejet den 20-årige marokkanske angriber Ryan Mmaee i belgiske Standard Liege.
Kort forinden havde Horsens også fået hentet Michael Lumb i Lyngby og Sonni Nattestad i Molde, så Horsens endte med tre spillere i de sidste timer af vinduet.
Her jubler Lumb over skiftet til Horsens
AGF fik også hentet en målmand i form af den 26-årige ukrainer Roman Mysak på en kontrakt frem til vinter. Tidligere havde man ellers budt på Liverpool-keeperen Kamil Grabara, men blev afvist.
Superligaens største handler på sidstedagen stod FC Midtjylland for, da Bubacarr Sanneh røg til Anderlecht for omkring 60 millioner kroner, mens Mikkel Duelund røg til Dynamo Kiev for cirka 30 millioner kroner.
Det var også stort, at OB hentede Bashkim Kadrii i FCK, mens Brøndby hentede Uffe Bech hjem på lejeaftale fra tyske Hannover, og Esbjerg lejede Adnane Tighadouini i Malaga.
Uffe Bech afslører interesse fra andre steder end Brøndby:
Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis
I udlandet røg Andreas Cornelius videre fra Atalanta til franske Bordeaux på en lejeaftale og kan altså møde FCK i Europa League-gruppespillet.
Og så var det skidt nyt for Frederik Rønnow, at Frankfurt henter stjernekeeperen Kevin Trapp hjem fra Paris SG. Samme PSG hentede Juan Bernat i Bayern og Eric Maxim Choupå-Moting i Stoke, mens de sendte argentineren Giovani Lo Celso til Betis.
Real Madrid fik udlejet Borja Mayoral til Levante og sendt Fabio Coentrao til Rio Ave, mens Lyon hentede Moussa Dembele dyrt i Celtic. Og så skiftede Nuri Sahin den modsatte vej af Thomas Delaney fra Dortmund til Werder, mens Eden Hazards lillebror Kylian Hazard er udlejet fra Chelsea til Cercle Brugge, og Sevilla hentede Quincy Promes i Spartak Moskva.
Og så er den tidligere United-angriber Bebe nu i Rayo, mens det tidligere Milan-talent M'Baye Niang skifter til Rennes.
Kadrii er en søn, der kommer hjem til OB:
Kopierer Cristiano: - De dræber mig, hvis jeg siger sandheden!
Og hvad nåede så ikke at ske?
Den danske angriber Martin Braithwaite kom ikke væk fra Middlesbrough, som han ellers havde ytret ønske om, fordi der var spansk interesse. Middlesbrough ville ikke af med ham til Leganes til det beløb, som de kunne tilbyde.
Og heller ikke den serbiske offensivspiller Lazar Markovic kom væk. Han ville gerne skifte permanent til Anderlecht, men handlen kollapsede til sidst, fordi klubberne ifølge Liverpool Echo ikke kunne blive enige om en handel til omkring 25 millioner.
Hjemme i Danmark afviste Roskilde alle bud på Frederik Schram, mens Brøndby lykkedes med at holde på Simon Tibbling, som FCM ellers viste interesse for. Heller ikke Andrew Hjulsager fandt ny klub, selvom han har været rygtet til både Brøndby og FCM og sidder fast i spanske Celta. Og så skiftede Kasper Schmeichel slet ikke klub, men forlængede i stedet med Leicester, ligesom både OB-keeper Sten Grytebust og AGF-fighter Martin Spelmann er blevet hængende.
For spillere, der ikke er kommet væk, så er det stadig muligt at skifte klub til lande som Rumænien, Ukraine, Mexico, Bulgarien, Slovakiet, Tjekkiet, Israel, Portugal og Australien, hvor transfervinduet stadig er åbent.
Er du den nørdede type, så kan du her finde de 56 vigtigste handler, der skete på transfervinduets sidste dag. Har vi glemt nogen, så tip os gerne i kommentarfeltet under artiklen, og husk også lige at se, hvordan kæresten stjal al fokus, da Cristiano Ronaldos afløser blev præsenteret på stadion - se billederne her.
28 HANDLER I DANMARK PÅ SIDSTEDAGEN
Kasper Junker - AGF-AC Horsens
Ryan Mmaee - Standard Liege-AGF
Thomas Mikkelsen - OB-Lyngby (leje)
Bashkim Kadrii - FCK-OB
Sonni Nattestad - Molde-AC Horsens
Michael Lumb - Lyngby-AC Horsens
Adnane Tighadouini - Malaga-Esbjerg (leje)
Mikkel Duelund - FC Midtjylland-Dynamo Kiev
Uffe Bech - Hannover 96-Brøndby (leje)
Jon Dagur Thorsteinsson - Fulham-Vendsyssel (leje)
Andreas Bruus - Brøndby-Roskilde (leje)
Bubacarr Sanneh - FC Midtjylland-Anderlecht
Frederik Ibsen - Vendsyssel FF-FC København
Michael Tørnes - Vitesse-Vendsyssel FF
Robert Kakeeto - AaB-Jammerbugt FC (leje)
Silas Songani - SønderjyskE-FC Sydvest (leje)
Roman Mysak - FC Karpaty-AGF
Collins Tanor - Manchester City-Hobro (leje)
Lukas Talbro - Brentford-FC Nordsjælland
Mathias Gehrt - Roskilde-Fri transfer
Kim Ojo - Lyngby-Fri transfer
Jeppe Schultz - Esbjerg-Kolding (leje)
Jakob Bonde - Nykøbing-Viborg
André Bjerregaard - KR-Fri transfer
Nicolaj Madsen - Vejle-Fri transfer
Michael Baidoo - FC Midtjylland-Fredericia (leje)
Mohammed Fellah - FC Nordsjælland-Sandefjord
Sodiq Anthony Rasheed - Remo-Fremad Amager (leje)
28 HANDLER I EUROPA PÅ SIDSTEDAGEN
Andreas Cornelius - Atalanta-Bourdeaux (leje)
Moussa Dembele - Celtic-Lyon
Borja Mayoral - Real Madrid-Levante (leje)
Eric Maxim Choupå-Moting - Stoke-Paris SG
Giovani Lo Celso - Paris SG-Betis (leje)
Kevin Trapp - PSG-Frankfurt
Nuri Sahin - Dortmund-Werder Bremen
Kylian Hazard - Chelsea-Cercle Brugge (leje)
Quincy Promes - Spartak Moskva-Sevilla
Fabio Coentrao - Real Madrid-Rio Ave
Juan Bernat - Bayern München-PSG
Adem Ljalic - Torino-Besiktas (leje)
Reiss Nelson - Arsenal-Hoffenheim (leje)
Yann Karamoh - Inter-Bordeaux (leje)
Filip Benkovic - Leicester-Celtic (leje)
Rui Fonte - Fulham-Lille (leje)
Josh Onomah - Tottenham-Sheffield W (leje)
Sebastian Cristofo - Fiorentina-Getafe (leje)
Marc Cucurella - Barcelona-Eibar
Riechedly Bazoer - Wolfsburg-Porto (leje)
Douglas Luiz - Manchester City-Girono (leje)
Tammy Abraham - Chelsea-Aston Villa (leje)
Bebe - Eibar-Rayo Vallecano
Carlos Fernandez - Sevilla-Deportivo
Javier Espinosa - Levante-Twente
Claudio Beauvue - Celta-Caen (leje)
Ola Toivonen - Toulouse-Melbourne Victory
M'Baye Niang - Torino-Rennes (leje)
Første træningsdag: Cristiano bliver nabo til kendis
De fem mest uforståelige og skuffende Superliga-transfers denne sommer
Hvordan klarede FC Nordsjælland sig i transfervinduet? FCN-fan Lasse Karstenberg giver her sin vurdering af klubbens transferaktivitet
Studie: FCN-fan vurderer FC Nordsjællands transfervindue
Udraderer Eriksen: Alle vælger Cristiano
Koster millioner: Lort ødelægger Superliga-stadion
Kostede det VM-succesen? Havde både kone og elskerinde med til VM
Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis