Ilter, hysterisk og alfahan: Topdommer afslører de sværeste trænere

Den tidligere topdommer Kenn Hansen sætter navne på de tre Superliga-trænere, som er sværest at dømme

Kenn Hansen sætter navne på Superligaens vanskeligste trænere. (Foto: Jens Dresling)
Kenn Hansen sætter navne på Superligaens vanskeligste trænere. (Foto: Jens Dresling)

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er sin sag at være dommer.

Manden i sort må lægge ryg til lidt af hvert, når han forsøger at dele sol og vind lige mellem de stridende parter på en fodboldbane.

Spillerne er sjældent enige i kendelserne, og tilskuerne opfatter tilsvining af dommeren som en del af billetprisen.

Og så er der trænerne.

Se også: Kvindelig dommer skriver dansk fodboldhistorie Se også: 'Lortedommer' slår fast: Storskærme det værste jeg ved

Trænerne er ofte dem, der er allerbedst til at lægge pres på dommerne, når de forsøger at påvirke kendelserne fra sidelinjen.

Den tidligere topdommer Kenn Hansen har fortalt om stort og småt fra livet med fløjten på sin hjemmeside lortedommer.dk, siden han trak sig tilbage sidste år.

Og nu løfter Hansen sløret for, hvem der er den vanskeligste Superliga-træner ud fra en dommers perspektiv.

Nummer 3

Lars Søndergaard kan være en ulv i fåreklæder. (Foto: Lars Poulsen)
Lars Søndergaard kan være en ulv i fåreklæder. (Foto: Lars Poulsen)
 

Lars Søndergaard, AaB

- På en tredjeplads på listen over svære trænere finder vi Lars Søndergaard, konstaterer Kenn Hansen og begrunder valget således:

 - Jeg har faktisk aldrig haft det super svært med ham selv, men mit indtryk er, at mange dommere og fjerdedommere finder ham svær. Det svære ved Søndergaard er, at han altid kan tænde af. Han er enormt ilter og har jo raget adskillige bortvisninger til sig. Med andre ord er han nok den dårligste af de tre trænere på denne liste til at holde sig lige under grænsen for en bortvisning. Han er virkelig fin uden for banen, men har svært ved at styre sig, når dommeren ikke dømmer, som han vil have det, skriver Kenn Hansen.

Nummer 2

Glen Riddersholm sætter dommerne på arbejde. (Foto: Jens Dresling)
Glen Riddersholm sætter dommerne på arbejde. (Foto: Jens Dresling)
 

Glen Riddersholm

- Jeg har altid haft et rigtig godt forhold til ham. Men jeg synes, han kan være hysterisk og kolerisk og rasende og uretfærdig. Han har dog en evne til at holde sig lige akkurat inden for det acceptable, lyder skudsmålet fra Kenn Hansen.

- I FCM-tiden var Brian Priske 'Good Cop', som hev Glen tilbage i sædet igen, når hans hoved drejede hele vejen rundt. Det bliver spændende at se, hvordan den udfordring bliver løst i AGF. Om det bliver lidt svært eller meget svært for fjerdedommeren i en kamp afhænger meget af, hvem der står i det andet tekniske område, skriver eks-dommeren.

TV: Her går Riddersholm amok på fjerdedommer

Nummer 1

Kenn Hansen har haft sine ture med Ståle Solbakken. (Foto: Lars Poulsen)
Kenn Hansen har haft sine ture med Ståle Solbakken. (Foto: Lars Poulsen)
 

Ståle Solbakken

- Han er jo helt åbenlyst en rigtig alfa-han, som kender til mekanismerne i en hovedstadsklub, der spiller på nationalstadionet. Alle kneb gælder, og han er ikke bleg for at lægge pres på med store armbevægelser, konstaterer Kenn Hansen om listens oplagte førsteplads.

- Men hvor Glen Riddersholm er særdeles kommunikerende, så siger Ståle Solbakken ikke så meget. I mine første fjerdedommeropgaver i Parken oplevede jeg eksempelvis, at han spurgte Brian Riemer hvor lang tid, der var igen. Brian spurgte så mig. Så jeg kunne svare Brian. Der så sagde det til Ståle. Problemet var, at vi befandt os inden for en radius af få meter alle tre.

- Engang fik jeg dog et kompliment af Ståle nede mellem vores omklædningsrum. Med et glimt i øjet sagde han, 'Det er ikke helt så skidt som sidste år med dig'. Det er det sødeste, han nogensinde har sagt, fortæller Kenn Hansen om Superligaens vanskeligste træner.

TV: Det er ikke kun dommerne, der bliver mødt med Ståles raseri. Gense denne situation, hvor FCK-manageren gav assistenten en ordentlig lammer

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere