Ingen Superliga-bold den næste måned - ingen tilskuere før september

Der kan ikke spilles fodbold i Danmark frem til i første omgang 10. maj. Først til september kan der lukkes tilskuere ind

Fastholdelsen af forbud mod store forsamlinger henover sommeren rammer også dansk fodbold. Video: Ritzau

Det bliver ikke lige foreløbig, at fodboldsulten kan stilles. Slet ikke, når det gælder besøg på stadion.

Statsminister Mette Frederiksen har netop meddelt på et pressemøde, at forsamlinger med mere end ti personer ikke er tilladt frem til i første omgang 10. maj, og det sætter altså en stopper for alle fodboldkampe i landet.

Mette Frederiksen kunne ydermere fortælle, at store forsamlinger ikke er tilladt til og med august, og dermed står det klart, at når Superligaen forhåbentlig genoptages, bliver det uden tilskuere på tribunen.

Først fra 1. september kan der igen komme folk på stadion - hvis altså ikke fristen forlænges yderligere.

Ekstra Bladet har kontaktet Divisionsforeningen, og her lyder meldingen, at man nu vil undersøge sine muligheder og komme med en melding i løbet af de kommende dage.

Divisionsforeningen fremlagde i sidste uge tre scenarier for afviklingen af Superligaen, og det første scenarie var med start i slutningen af april, mens det andet scenarie var med start i midten af maj. De to kan man altså allerede nu skyde en hvid pil efter. Scenarie nummer to er ude af billedet, da spillerne ikke bare kan starte op fra den ene dag til den anden.

Dermed er der et scenarie tilbage:

Scenarie 3) Superligaen går i gang i slutningen af maj og afsluttes i slutningen af juli.

Den seneste Superliga-kamp blev spillet 9. marts.

Se også: FIFA forlænger sæsonen på ubestemt tid

AGF var i går ude med en gave til deres sæsonkortholdere i aldergruppen 65+. En enkelt fan havde haft sæsonkort siden 1999 og været fan siden 1967. Foto: Claus Bonnerup Dansk fodbold - 4. apr. 2020 - kl. 18:10 AGF overrasker: - Fantastisk at opleve

75 kommentarer
Vis kommentarer