Jan Bech Andersen stopper som Brøndby-formand

Jan Bech Andersen er færdig som Brøndby-formand om et par uger

Hør mere om sagen her

Jan Bech Andersen kom i modvind tidligere på måneden, da det kom frem, at han under dæknavnet 'Oscar' havde kritiseret både træner, sportsdirektør og spillere i Brøndby i et fanforum.

Nu betyder skandalen, at Jan Bech Andersen ikke genopstiller som formand, når der 13. april er generalforsamling.

- Efter grundige overvejelser har jeg valgt ikke at genopstille som bestyrelsesformand for Brøndby IF. Det har været et absolut privilegie, en ære, at være bestyrelsesformand for, hvad der i mine øjne er den mest unikke og fascinerende fodboldklub i Danmark, siger Andersen til klubbens hjemmeside.

- Jeg har altid sagt, at jeg abonnerer 100 % på, at ingen er større end klubben. Fokus skal altid skal være på klubben og ikke et enkelt individ. Grundet det store mediefokus, der har været på min person de seneste uger, har jeg vurderet, at det er bedst for klubben, at jeg ikke genopstiller til bestyrelsen, lyder det.

Jan Bech Andersen har gjort sig selv mere uundværlig end nogensinde før, for nu er han igen den eneste person, der vil poste penge i Brøndby, mener ekspert (Foto: Jens Dresling) Superligaen - 13. mar. 2016 - kl. 08:07 Skandalerne i Superligaen: Her er konsekvenserne for Brøndby og Randers

Se også: Tøffe: Bossens bommert er den perfekte undskyldning for Brøndby

Jan Bech Andersen stiller ikke op som formand i april (Foto: Jens Dresling)
Jan Bech Andersen stiller ikke op som formand i april (Foto: Jens Dresling)
 

Jan Bech Andersen er rigmanden i Brøndby, der har postet millioner og atter millioner i klubben, og i sommeren 2014 gav han klubben en fødselsdagsgave i form af Daniel Agger.

Hans exit som formand betyder intet økonomisk.

- Jeg ønsker at gøre det krystalklart, at mit store, økonomiske engagement i klubben som investor og medejer er fuldstændig uforandret, til trods for at jeg ikke genopstiller til bestyrelsen. Jeg har altid sagt, at det ikke er vigtigt for mig at være formand, og ingen må være i tvivl om, at klubbens ve og vel er det vigtigste for mig. Jeg ønsker et bæredygtigt Brøndby IF, både sportsligt og kommercielt, siger Andersen

- Et Brøndby IF, hvor vi spiller med i toppen af dansk fodbold, hvor talenterne står på spring, og hvor økonomien er i balance uanset spillet på banen. Jeg har også altid sagt, at jeg vil være i Brøndby IF lige så lang tid, det kræver - om det så er 10, 20 eller 30 år. Min beslutning om ikke at genopstille til bestyrelsen ændrer intet herpå, siger Andersen.

Jan Bech Andersen havde Troels Bech med på pressemødet, da han skulle forklare Oscar-sagen (Foto: Jens Dresling)
Jan Bech Andersen havde Troels Bech med på pressemødet, da han skulle forklare Oscar-sagen (Foto: Jens Dresling)
 

- Vi har alle ét mål, hvad enten vi er fans, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, sponsorer, frivillige eller medarbejdere. At skabe et bæredygtigt Brøndby IF, der er i balance med sig selv, og indtil da står jeg, som tidligere kommunikeret, økonomisk skulder ved skulder med klubben, siger Andersen.

- I Brøndby IF har den daglige kommercielle og sportslige ledelse altid det sidste ord i den daglige drift, men mine handlinger må aldrig, skal aldrig og bør aldrig så tvivl om dette faktum for nogen. Jeg ønsker ikke, at der skal være et sandkorn af tvivl om dette, og derfor genopstiller jeg ikke til bestyrelsen. For ingen må være i tvivl om, at beslutningskompetencen altid har ligget og fortsat vil ligge hos den daglige ledelse, hvad enten det er den administrerende direktør, sportsdirektøren eller cheftræneren. Det er dem, der driver klubben, køber og sælger vores spillere og sætter holdet hver søndag, siger Jan Bech Andersen.

Jan Bech Andersen gav Daniel Agger som gave (Foto: Lars Poulsen)
Jan Bech Andersen gav Daniel Agger som gave (Foto: Lars Poulsen)

Følgende kandidater er indstillet til bestyrelsen: Morten Nødgaard Albæk, Christian Barrett, Sune Blom, Jim Stjerne Hansen, Thorleif Krarup, Sten Lerche og Jesper Eigen Møller, og hvis de vælges, så vil Jesper Møller være ny bestyrelsesformand og Morten Albæk næstformand.

Jan Bech Andersens beslutning om at trække sig bekommer formentlig Brøndby Supporters Trust godt. Allerede et par dage efter Oscar-skandalen var fangruppen, der har en plads i bestyrelsen, fremme med mistillid til formanden.

- Men givet de sidste dages begivenheder ser vi ikke nogen fornuftig vej frem med Jan Bech som formand for bestyrelsen, lød det fra BST.

På Oscar-skandalens pressemøde kunne Jan Bech ellers meddele, at han havde såvel medarbejderes som bestyrelses fortsatte opbakning.

- For mig er det ikke skrevet i runesten, at jeg skal være formand, men jeg har bestyrelsens og medarbejdernes opbakning, og det forholder jeg mig til, sagde Jan Bech Andersen ved den lejlighed.

Jan Bech Andersen og sportschef Troels Bech ved onsdagens pressemøde. (Foto: Jens Dresling) Brøndby - 10. mar. 2016 - kl. 16:27 Brøndby-fans: Vi har ikke tillid til Jan Bech

Lars Seier forsvarer sin gode ven Jan Bech Andersen. (Foto: Lars Krabbe) Brøndby - 10. mar. 2016 - kl. 07:18 Lars Seier nedsabler Jan Bech-kritikere: Tag jer sammen!

Kom tæt på Jan Bech Andersen her:

256 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere