Jannik Pohl har torsdag fået ophævet sin kontrakt med hollandske FC Groningen, og det vil sige, at den 23-årige angriber kan skifte kvit og frit til en ny klub.
Det gør han til AC Horsens, erfarer tipsbladet.dk.
Den tidligere AaB-angriber var også udlejet til AC Horsens i efteråret, men en skade gjorde, at han aldrig for alvor kom ind i et flow, og derfor blev opholdet heller ikke den store succes. Alligevel ser manager Bo Henriksen altså så stort et potentiale i Jannik Pohl, at samarbejdet fortsætter.
Jannik Pohl er qua sin status som transferfri ikke presset af fredagens transferdeadline, men parterne er ifølge tipsbladet.dk oplysninger nået til enighed om en aftale, som ventes offentliggjort i dag eller fredag.
Jannik Pohl spillede 10 kampe for AC Horsens i efteråret uden at komme på måltavlen.
Tipsbladet.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra AC Horsens-manager Bo Henriksen.
Tæt på FCK-farvel
Makienok afslog Superliga-tilbud
Sønderjysk dobbeltscoop - lander to OB-profiler
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.