Jubler over Bendtner: - Kommer til at stikke helt af

- Nicklas Bendtners ankomst til Superligaen er lige det, vi har brug for, mener Ekstra Bladets fodbold-ekspert Stig Tøfting

Bliver Bendtner en succes i FCK? Allan Olsen og Gisle Thorsen vurderer. Producer: Kristian Hansen

SÅ KOM DRINKSVOGNEN da lige rundt til en fest, der var gået lidt i stå!

At Nicklas Bendtner stempler ind i Superligaen, var lige præcis det, vi havde brug for.

Ikke mindst efter en runde med blot 11 mål i syv kampe – og hvor det desværre så ud som om, at mange hold hellere ville stille sig tilbage end at bidrage til underholdningen.

Jeg må også konstatere, at Nicklas Bendtner allerede har skaffet Superligaen mere PR, end man kunne betale sig fra! Alene trøjesalget, antallet af medier til hans første træning og pressemøde har været fantastisk.

Ikke nok med det. Så har Nicklas Bendtner også gaflet Peter Møllers legendariske trøjenummer 32. Det er go’ lir – og på den måde har han endnu flere øjne rettet mod sig, selvom jeg er sikker på, at Peter Møller mener, at han får svært ved at leve op til den tidligere indehaver…

Artiklen fortsætter under billedet...

Nicklas Bendtner finpudser sin sparketeknik. Foto: Anthon Unger.
Nicklas Bendtner finpudser sin sparketeknik. Foto: Anthon Unger.

TRÆKKER HAN FOLK på stadion? Det kan du edderbankeme tro!

Jeg har venner, der følger Superligaen, men ALDRIG tager på stadion. De snakker allerede nu om, at de fandeme da skal til Hobro næste søndag, hvor Bendtner måske debuterer.

Han deler vandene. På godt og ondt, men alle skal sgu’ se giraffen!

Tænk lidt længere frem. FCK møder FCM hjemme ugen efter. Der går det da fuldstændig amok, og mon ikke han trækker mindst 5000 ekstra tilskuere i Parken.

Derefter følger en udekamp mod Brøndby, og i den fantastiske kulisse kommer det til at stikke helt af.

Jo – der kommer til at stå Bendtner over det hele, og han vil stjæle alle overskrifter.

Selv reserveholdskampen mod Brøndby på tirsdag bliver vist på TV3 Sport, og selvom det allerede er kl. 13, så skal der nok være masser af seere. Enten for at hylde eller håne Bendtner!

Artiklen fortsætter under billedet...

Nicklas Bendtner får Peter Møllers legendariske nummer 32. Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix.
Nicklas Bendtner får Peter Møllers legendariske nummer 32. Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix.

AL HYPEN ER PÅ PLADS, så nu er det helt legale spørgsmål: Hvad kan Bendtner så bidrage med?

Vi så med Rafael van der Vaart, at han rigtig, rigtig gerne ville, men han kunne ikke.

Jeg er sikker på, at Bendtner kan mere end Rafael van der Vaart, men vil han?

Ståle Solbakken sagde for et par uger siden, at det ikke var meget i Bendtners nuværende form, men man har åbenbart et standpunkt, til man tager et nyt.

Nu lyder det fra Ståle Solbakken, ’at det var bedre end frygtet’, men det skal han jo sige.

Et klip med alle Bendtners afbrændere til træning er gået verden rundt, og da jeg så det, tænkte jeg da også, at der i den grad er plads til forbedring!

HAN ER LIDT samme type som Dame N’Doye, og de kan begge bruges som opspilsstation. Både i feltet til afslutninger, men også lidt længere tilbage i banen, hvor de lægger kuglen af til midtbanen.

På det rent fodboldmæssige plan så kommer han til det perfekte sted. FCK er meget på bolden. De vil gerne afsted på kanterne og derfra slå en bold i feltet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tager Nicklas Bendtner Superligaen med storm? Foto: Anthon Unger.
Tager Nicklas Bendtner Superligaen med storm? Foto: Anthon Unger.

HER BØR NICKLAS BENDTNER med sin fysik være en af de bedste i Superligaen til at modtage de bolde i feltet. Så handler resten om afslutningskvalitet.

Man får ikke en dybdeløber i Bendtner. Det så vi med al tydelighed i landsholdscomebacket, hvor selv pølsemanden muligvis kunne have løbet ham op.

Så er der bagsiden af Bendtner. Den ballade, der ofte er fulgt i kølvandet med angriberen. Vi har hørt pladen adskillige gange, nemlig den om, at nu er han blevet voksen, og nu tager han fodbolden ekstra seriøst.

Skal vi tro ham denne gang? Ja, det gør jeg, og han virkede på pressemødet ærlig og troværdig. Og han vidste, at det var en særlig chance, han havde fået.

Jeg er i øvrigt  - og måske ikke overraskende - stor fan af, at mennesker får en chance eller to til, selvom man har kvajet sig. Men beviset skal jo falde fra ham selv.

KONTRAKTEN TIL BENDTNER er blot på fire måneder, men i realiteten har han kun tre måneder til at bevise, at han skal have en længere kontrakt med FCK. Det bliver svært.

Der er ikke et sekunds tvivl hos mig om, at ALLE de forsvarsspillere, der kommer til at stå over for Nicklas Bendtner, vil kæmpe røven ud af bukserne for at holde ham fra at score.

Det er måske ikke verdensklasse-spillere, han kommer til at stå over for, men de vil tænke ’Han skal satme ikke score på min vagt’…

Artiklen fortsætter under billedet...

Hvordan får Ståle Solbakken det optimale ud af Nicklas Bendtner? Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix.
Hvordan får Ståle Solbakken det optimale ud af Nicklas Bendtner? Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix.

Måske undervurderer Nicklas Bendtner også Superligaen en smule. Samtidig, så har FCK ikke ligefrem fremstået i en monstervelsmurt udgave, hvor chancerne bare er blevet skabt på samlebånd, så vejen til succes er ikke bare givet på forhånd for Bendtner.

Og hvad når Dame N’Doye kommer tilbage, og Bendtner i givet fald fungerer? Vil Ståle Solbakken så spille med både N’Doye og Bendtner på toppen?

Sker det, så er der en stribe forsvarsspillere, der skal stå tidligt op, for det er da noget af en fysisk mundfuld.

MEN SAGEN ER, at Nicklas Bendtner eddermame skal levere, hvis han skal have en ny kontrakt med FCK.

Han fylder 32 år til januar – og er Ståle Solbakken villig til at fyre så mange lønkroner af på Bendtner?

For jeg går ud fra, at trods de 32 år, så har Nicklas Bendtner selv en forventning om at ryge op i den flotte af lønhierarkiet i FCK. Og så taler vi 5-6 millioner kroner om året.

Uanset hvad, så er det bare meget, meget kort tid at skulle bevise sig på – og det bliver ikke nemt for Nicklas Bendtner.

Derfor er jeg skeptisk over, om vi ser Bendtner i FCK efter jul.

Jeg håber det – for ligesom Bendtner har brug for Superligaen, så har Superligaen også brug for typer som Bendtner!

Se også: Delaney tog ordet: Det sagde han

Se også: Landsholdet blev flækket af Bendtner

FC Midtjylland meddelte tidligere i august, at Kenneth Andersen trådte tilbage som cheftræner, mens Brian Priske var ny mand i spidsen for ulvene. Foto: Tony Brøchner Sport og Spil Sprækker i idyllen: Fire hovedbrud i FC Midtjylland

Niklas Backman har været en vital kraft for AGF siden sit comeback. Han fortæller at perioden uden for banen var hård at komme igennem. Foto: Jens Dresling Sport og Spil AGF-heltens vilde comeback: - Det begyndte som hovedpine og svimmelhed

349 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere