Kæmpe hæder til FCM-stjerne

Kasper Hjulmand og superligatrænerne har været med til at pege på Alexander Scholz som årets spiller

Alexander Scholz er kåret som årets spiller for 2020. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Alexander Scholz er kåret som årets spiller for 2020. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland-stopperen Alexander Scholz kan bryste sig af titlen som årets spiller i Superligaen i 2020.

Onsdag modtog han denne hæder fra Dansk Boldspil-Union (DBU).

Det meddeler forbundet på Twitter.

- Med i juryen, der har valgt Scholz som vinder, sidder blandt andre landstræner Kasper Hjulmand, samtlige trænere i Superligaen samt en repræsentant fra de danske sportsjournalister, lyder det fra DBU.

Alexander Scholz skiftede til FCM i 2018 efter en rundtur hos de belgiske klubber Lokeren, Standard Liege og Club Brugge.

For halvanden uge siden rundede Scholz 100 kampe for FC Midtjylland.

Han var i sidste sæson med til at vinde mesterskabet med den midtjyske klub, og i efteråret var han en bærende figur, da klubben for første gang kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League.

Scholz er den tredje FCM-spiller til at vinde prisen fra DBU. De to første var Pione Sisto i 2014 og Erik Sviatchenko i 2015, skriver klubben på sin hjemmeside.

Lavede han lige en Jysk Wilczek?

- Jeg kan ikke afvise, at jeg har været usportslig