Kæmpe undren: Fejlede VAR?

Hverken Vejles Alexander Milosevic eller Randers' Mathias Greve var sikker på, VAR dømte korrekt straffespark

Jakob Kehlet pegede på pletten i Vejle, men ingen af de implicerede parter var sikre på dommen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jakob Kehlet pegede på pletten i Vejle, men ingen af de implicerede parter var sikre på dommen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

VEJLE (Ekstra Bladet): Spillede VAR fallit for første gang i Danmark, da Aydin Uslu og Jakob Kehlet tildelte Randers et straffespark kort inde i anden halvleg? 

Tja, Kehlet kan sikkert forsvare sin beslutning til det næste dommerstormøde, men når både den ene og anden part ikke rigtig mener, der er straffespark, så er der noget om snakken… 

Det var ikke overraskende, at Vejles Alexander Milosevic følte sig bortdømt i situationen. 

- Jeg anede ikke, hvad vi stod og ventede på. Jeg måtte spørge vores anfører Schoop, om der var straffe til os, eller hvad vi ventede på. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, da dommeren pegede på vores straffesparksplet. Jeg spurgte Randers-spilleren, om der var straffe, og han grinede bare, sagde Vejles svenske forsvarsspiller og fortsatte. 

- Jeg synes ikke, VAR er god for fodbolden. Det er til grin, at der kan fløjtes for en situation, som ingen i kampen bemærker, men som måske kan ses efter 10 gengivelser på en skærm i slow. Jeg håber ikke, VAR bliver en del af fodbolden i fremtiden, sagde Alexander Milosevic, der pointerede, at Vejle ikke kunne brokke sig det fjerneste over at tabe kampen, da Randers var bedst hele vejen igennem…

Vejle blev offer for to straffespark mod Randers. Det andet begået af Leonel Montano for hands var dog helt i orden. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vejle blev offer for to straffespark mod Randers. Det andet begået af Leonel Montano for hands var dog helt i orden. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Ekstra Bladet fangede også Mathias Greve, som straffesparket angiveligt blev begået imod.  

Han havde ikke helt samme opfattelse af situationen som Milosevic, men det var tydeligt at mærke på Randers-spilleren, at han ikke følte sig uheldig i situationen. 

- Jeg tog et langt træk i feltet og blev tacklet af Vejle-spilleren. Jeg tænkte ikke over i situationen, om der var kontakt, men det må der have været, når VAR dømmer straffe. Men jeg må indrømme, at jeg ikke tænkte, der var straffe i situationen, så jeg rejste mig op og fortsatte, lød det fra Mathias Greve, der slog fast. 

- Det er jo en del af fodbolden nu, og dommerne må jo mene, der er straffespark, når de omstøder kendelsen. Jeg tænker, at vi har haft marginalerne imod os, og i dag var de så med os.

Læs meget mere om baggrunden for Vejles ellers flotte sæsonstart herunder.

Ekstra Bladet stiller skarpt på Superligaens førerhold, Vejle Boldklub. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Tallene der afslører Vejles succes OG holdbarhed

Det er hverken realistisk eller efter planen, at Ståle Solbakken skal være cheftræner i AaB. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Derfor bliver Ståle ikke afløseren i AaB

Claus Steinlein og resten af FCM-ledelsen drømmer store drømme. Foto: Claus Bonnerup Superligaen Afslører kæmpe planer

Tomme tribuner koster Superligaen dyrt. Hjælpepakken fra arrangørpuljen er endnu ikke på plads, så klubberne kan søge underskudsdækning. Foto: Lars Poulsen Superligaen Helt til grin: Superligaen ladt i stikken

39 kommentarer
Vis kommentarer