Kæmper for Superligaen: Strenge krav til bolddrengene

Der venter helt nye tider for spillerne, når de forhåbentligt genoptager Superligaen i slutningen af maj

- Det tog næsten lige så lang tid, som når Horsens skal afvikle et af deres faste indkast. Vi har set nærmere på protokollen for genoptagelsen af træning og kampe i de bedste danske rækker, som bl.a. medfører, at boldene skal sprittes af, før de kan sættes i gang igen. Video: Tariq Mikkel Khan. Redigering: Martin Ekelund

Hvem havde nogensinde troet, at bolddrengene kom på dagsordenen, når der blev spillet Superliga fodbold. Men det er de i sandhed kommet nu.

Det fremgår af de protokoller, der ligger til grund for Divisionsforeningens håb om at gentage Superligaen igen fra slutningen af maj.

Divisionsforeningen har udarbejdet en protokol på 40 sider for genoptagelsen af træning og kampe i de bedste danske rækker og en tillægsprotokol på 15 sider for kampafvikling under coronapandemien.

Her kæmper Kian Hansen og Simon Tibbling om bolden. I resten af sæsonen skal den afsprittes og tørres af, når den ryger ud over sidelinjen. Foto: Lars Poulsen.
Her kæmper Kian Hansen og Simon Tibbling om bolden. I resten af sæsonen skal den afsprittes og tørres af, når den ryger ud over sidelinjen. Foto: Lars Poulsen.

Ekstra Bladet har nærlæst protokollen, og den stiller i fremtiden store krav til bolddrengene.

De har altid haft en birolle til kampene i Superligaen, men nu er de ligefrem kommet på dagsordenen.

Nu skal de bære handsker, og samtidig skal de håndtere bolden med fødderne. De unge bolddrenge skal nemlig sparke bolden til spillerne frem for at kaste den.

Bolddrengene får også andre opgaver i forbindelse med kampene. Bolden skal tørres af. Og her må der kun bruges ét håndklæde per tørring. Derefter skal bolden afsprittes, før den kan bruges igen.

Derfor skal hver bolddreng have minimum tre bolde og tilstrækkeligt med engangshåndklæder og håndsprit, så spillet ikke bliver forsinket på grund af tørrings- og afspritningsproceduren.

Her takker en bolddreng FCN's Nicolai Larsen efter en kamp i Superligaen. I resten af sæsonen spiller bolddrengene en stor rolle på sidelinjen. Foto: Lars Poulsen.
Her takker en bolddreng FCN's Nicolai Larsen efter en kamp i Superligaen. I resten af sæsonen spiller bolddrengene en stor rolle på sidelinjen. Foto: Lars Poulsen.
 

Skal vaske ved høje temperaturer
Der er mange tiltag i forbindelse med de nye, skærpede retningslinjer for Superligaen.

Et andet handler om tøjvask, hvor spillernes beskidte tøj skal indsamles i sorte sække.

Tøjet skal vaskes ved minimum 60 grader, mens der er særlige krav til vask af håndklæder. De skal vaskes ved minimum 80 grader.

Hvis Superligaen genoptages i slutningen af maj, bliver det resten af sæsonen uden tilskuere på tribunerne.

Både hjemmeholdets og udeholdets fans får dog mulighed for at opsætte bannere før kampene.

Se også: Gruppekram forbudt: - Det vil da være underligt

Se også: I fornemt selskab: Schmeichel slår målmandslegender

Da Danmark i november kvalificerede sig til EM, havde de landsholdsspillere udsigt til flere kampe på hjemmebane i København. Nu er det ikke længere sikkert, at EM-festen kommer forbi den danske hovedstad. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sponsorkamp truer dansk EM-fest

16 kommentarer
Vis kommentarer