Kæmpesalg: Så meget kan Brøndby få for Hradecky

Lukas Hradeckys salg til Frankfurt kan give Brøndby op imod 22 millioner kroner

Det snarlige salg af Lukas Hradecky til Frankfurt indbringer angiveligt Brøndby et tocifret millionbeløb. (Foto: Jonas Olufson)
Det snarlige salg af Lukas Hradecky til Frankfurt indbringer angiveligt Brøndby et tocifret millionbeløb. (Foto: Jonas Olufson)

Den finske landsholdsmålmand blev trods 0-2 nederlaget hyldet af Brøndbys fans, mens fansene på Sydsiden buhede af de øvrige spillere, da de gik ned mod tribunen.

Lukas Hradecky bliver ikke bare den dyreste målmand, der sælges fra Superligaen. Han kommer også til at give Brøndbys pengekasse et gigantisk boost.

Brøndby får nemlig 18 millioner kroner for målmanden, men derudover er der indbygget en række bonusser, som - ifølge Ekstra Bladets oplysninger – kan udløse op til 22 millioner kroner, hvis Lukas Hradecky opfylder alle betingelserne i aftalen og får succes i Frankfurt.

Ups! Se Lukas Hradeckys uheldige selvmål mod Hobro:

Brøndby får dog ikke alle millionerne. Selv om finnen kom ganske gratis for to år siden fra Esbjerg, så skal der uddeles loyalitetspenge til de klubber, den finske landsholdsmålmand spillede for i ungdomsårene.

Lukas Hradecky spiller afskedskamp for Brøndby på torsdag på Cypern, hvor han skal være med til at bringe Brøndby til den fjerde og afgørende kval-runde til Europa League-gruppespillet.

- Alt er på plads. Mine personlige forhold er faldet på plads med Frankfurt. Nu mangler kun lægetjekket, som forventes at falde på plads en af de nærmeste dage. Men jeg er tilbage i Brøndby onsdag, så jeg kan rejse med truppen til Cypern til min sidste kamp for klubben, siger Lukas Hradecky.

Se også: TV: Presset Frank: Jeg er den rette for Brøndby  

Han var enormt skuffet over Brøndby-præstationen mod Hobro. En indsats, han hører til blandt de dårligste, han har været med til i Brøndby-trøjen.

Hradecky rejser sammen med Brøndby hjem fra Cypern, men forventes at tiltræde i Frankfurt allerede på fredag. Han skal dog ikke stå på lørdag, når Frankfurt indleder sæsonen med en pokalkamp.

- Jeg har sagt ja til Frankfurt, fordi jeg tror, jeg kan klare den udfordring, jeg får nu, siger Lukas Hradecky.

Hradecky har spillet i Brøndby siden 2013, hvor han kom fra Esbjerg.

Se Hobros to sejrskasser fra kampen mod Brøndby her eller øverst i artiklen:

39 kommentarer
Vis kommentarer