Kanstrup glad i SønderjyskE – men er klar på at lytte til tilbud

I sommer blev han gjort til anfører for Superligaens ubetinget største overraskelse, og Pierre Kanstrup lægger da heller ikke skjul, at han nyder tilværelsen. Men han kan godt se sig selv i andre klubber – også danske

Pierre Kanstrup har haft en nøglerolle i SønderjyskE's successæson. (Foto: Christer Holte)
Pierre Kanstrup har haft en nøglerolle i SønderjyskE's successæson. (Foto: Christer Holte)

Med en styrende rolle og fuld spilletid gennem hele sæsonen har SønderjyskE's 27-årige anfører Pierre Kanstrup efterhånden udviklet sig til en profil i Superligaen. Til sommer er der et år tilbage på kontrakten, men Kanstrup er endnu ikke begyndt at tænke over fremtidsplanerne.

- Jeg er utroligt glad for at være i SønderjyskE. Det kan jeg slet ikke understrege nok. Jeg har ikke tænkt så meget over fremtiden. Jeg vil hellere tage det, som det kommer, for hvis jeg går og fokuserer på, at jeg skal videre, ender jeg bare med at blive skuffet.

- For selvfølgelig vil jeg også gerne videre. Jeg vil jo gerne spille på så højt et niveau som overhovedet muligt, siger Pierre Kanstrup til Tipsbladet.

Se også: Jubel i SønderjyskE: Europa kalder

Og med den nuværende status af nøglespiller for SønderjyskE's sølvaspiranter kan man godt forestille sig, at udlandet begynder at rykke i forsvarsspilleren. Men han kan også godt se sig selv i andre danske klubber.

- Jeg kunne sagtens se mig selv i andre danske klubber. Men så skal pakken satme være god, for den pakke, jeg har lige nu, er den bedste, jeg nogensinde har haft. Det skal overgå den, hvad angår ambitioner, og hvad man vil med mig som person.

- Det handler om, hvad en klub kan tilbyde, og hvis det falder i min interesse, kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne se mig selv spille der, svarer Kanstrup ærligt.

Se også: SønderjyskE-lejr kan øjne europæisk fodbold

Se også: Bedste SønderjyskE-hold nogensinde: Sådan fejrer de det

Læs hele interviewet med forsvarsgeneralen, som også fortæller om den alternative vej til Superliga-fodbold, i Tipsbladet Tirsdag, som du køber sammen med Ekstra Bladet.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her.

Du kan også vælge at få leveret Tipsbladet i postkassen hver tirsdag og fredag i tre måneder for kun 125 kroner per måned.

Læs mere og bestil her.

I Tipsbladet Tirsdag får du også historierne om:

  • Sunderlands redningsmand Jermain Defoe
  • De overraskende talentgennembrud i England
  • Danskernes weekend i Europa
  • Spiltips
  • Resultater
2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere