Klar AGF-melding: Vi var bedre end Brøndby

Mens Niels Frederiksen fortsat tror på bronzen, er Casper Højer overbevist om, at AGF var bedste hold på banen søndag

Casper Højer i nærkamp med Morten Frendrup i søndagens kamp. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Casper Højer i nærkamp med Morten Frendrup i søndagens kamp. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Med ni kampe igen og fem point op til tredjepladsen erkender Brøndby-træner Niels Frederiksen, at det bliver svært for de blågule at hente tredjepladsen, som AGF fortsat indtager efter søndagens 0-0-kamp på Brøndby Stadion.

De to bronzeduellanter indledte superligaens mesterskabsspil mod hinanden i en chancefattig kamp, hvor AGF var det bedste mandskab mod et Brøndby-hold, der smed utallige bolde væk gennem hele kampen.

På trods af søndagens sløje indsats er Brøndby dog fortsat optimister, siger Niels Frederiksen.

- AGF har fem point mere end os nu, og det kan godt blive svært at hente. Men omvendt er det ikke umuligt, og det havde det været, hvis vi havde tabt. Vi er trods alt det hold, som er tættest på AGF stadigvæk, siger Frederiksen.

Burde have vundet
- Det bliver ikke nemt, men vi går efter det, for vi er ambitiøse, og vi vil gerne ende på den tredjeplads. Men vi skal være bedre på bolden, det indrømmer jeg gerne.

I AGF-lejren syntes venstrebacken Casper Højer Nielsen, at AGF skulle have sejret, hvis kampen skulle have haft en vinder.

- Brøndby er et godt hold, men jeg synes faktisk, vi var bedre i dag. Skulle der have været en vinder, synes jeg, det skulle have været os.

Han var efter kampen ikke meget for at vurdere styrkeforholdet i kampen om tredjepladsen.

- Det kan godt være svært at udtale sig om styrkeforholdet mellem alle os, der gerne vil spille om tredjepladsen. Det må vi se, for der er mange kampe endnu. Men vi har en tro og et håb på det.

'Alle hold er gode nu'
AGF-træner David Nielsen understregede efter kampen, at AGF fortsat skal holde sine præstationer på et højt niveau, selv om det da betød lidt at holde status quo i kampen om tredjepladsen.

- Ja, det gør det. Men det handler om at præstere fra nu af. De hold, vi skal spille mod, er så gode, at hvis vi er fem procent under vores niveau, så taber vi alle kampene. Alle hold er gode nu.

De øvrige hold i mesterskabsspillet er FC Midtjylland, FC København, FC Nordsjælland og AaB.

Se også: - Har aldrig snakket om guld

Dommer Peter Kjærsgaard havde stort pres på sig i kampen mellem AaB og FC Midtjylland Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil - Fløjtede i øst og vest

Sport og Spil Advarer: Han kan koste AGF bronzen

1 af 2 Niels Frederiksen måtte se sit hold spille 0-0 med AGF søndag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
2 af 2 Casper Højer i nærkamp med Morten Frendrup i søndagens kamp. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
70 kommentarer
Vis kommentarer