Knas i FCK: Langer ud efter Ståle

Dame N'Doye føler, at sløjt kontraktudspil fremtvang bruddet

Her scorer N'Doye sit sidste mål for FCK. Video: Discovery
Følg Superligaen

Afskeden med Dame N'Doye i FC København får en bitter eftersmag.

Den mest scorende udlænding i FCK's og Superligaens historie langer nemlig ud efter Ståle Solbakken og FC København i sin story på Instagram.

- I spørger allesammen, hvorfor jeg valgte at gå? Jeg valgte ikke at gå, men visse tilbud betyder 'smut,' skriver senegaleseren i en længere besked, hvor utilfredsheden med Ståle Solbakkens håndtering af forhandlingerne skinner igennem.

- Min skade var intet problem, da jeg scorede mål, men i dag betyder det sjovt nok noget. Nogle gange her i livet søger folk, når de tager fejl, efter undskyldninger, indtil de ser tydeligt, at de tog fejl. Vi må se, skriver FCK-angriberen og tilføjer senere.

- Jeg tilgiver alle og ønsker FCK held og lykke.

Dermed forlader Dame N'Doye FCK med en svada, der giver andre nuancer af fortællingen end det, som løverne udsendte torsdag, da skilsmissen blev annonceret.

- Det er klart, at de alvorlige skader og hans alder har gjort, at vi har måtte være ansvarlige i forhold til økonomien i det, men vi har strukket os så langt, vi overhovedet kunne i den nuværende situation, og vi har givet et godt og fair tilbud, mener vi.
 
- Vi er kede af, at vi ikke har kunne nå til enighed, men vi har været igennem meget sammen, og vi skilles som venner med masser af respekt for hinanden, sagde Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

Dame N'Doye - skuffet over Ståle Solbakken. Foto: Lars Poulsen
Dame N'Doye - skuffet over Ståle Solbakken. Foto: Lars Poulsen
 

Set i lyset af Dame N'Doyes meldinger er det opsigtsvækkende, at Ragnar Sigurdssons forlængelse bliver beskrevet således af FCK-manageren:

- Ragnar ønsker virkelig at spille for FCK og har også vist, at han sætter klubben meget højt med den nye aftale, siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

Dame N'Doye scorede 119 mål gennem seks sæsoner for FC København, og da han vendte tilbage til klubben i 2018 blev han øjeblikkeligt en vigtig del af offensiven på vej mod mesterskabet. Denne sæson er blevet ødelagt af skader, men alligevel var det Dame N'Doye, der scorede sæsonens sidste mål, der sikrede sølvet.

Fuldstændig ekstremt: ALT for mange

Røvtur på første klasse - sådan gik det galt for FCK

Sæt jer nu ind i det inden I dømmer!

Ragnar Sigurdsson bliver i FCK

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby