Køber angriber i kaos-klub

Angriberen Emil Nielsen skifter fra FC Roskilde til Lyngby Boldklub på en treårig aftale

Emil Nielsen er trukket i den blå Lyngby-trøje. Foto: Lyngby Boldklub
Emil Nielsen er trukket i den blå Lyngby-trøje. Foto: Lyngby Boldklub

Superligaoprykkeren Lyngby Boldklub henter offensiv forstærkning, inden det går løs i den bedste række om godt to uger.

Lyngby har skrevet en treårig kontrakt med FC Roskildes topscorer, Emil Nielsen. Det oplyser Lyngby i en pressemeddelelse.

FC Roskilde reddede med nød og næppe livet i sidste sæson, men det ser sort ud forud for den kommende sæson i 1. division. Foto: Lars Poulsen 1. division - 26. jun. 2019 - kl. 16:34 Kaos truer: Kæmper for livet

- Emil er på alle måder en drømmespiller for os. Vores møder med Emil har bekræftet os i, at han er en fantastisk person, der brænder for fodbolden og tager sin store passion for spillet med på banen, siger cheftræner Christian Nielsen.

- Vi får en individualist, der samtidig er en stor holdspiller og vil kæmpe for den kongeblå trøje. Det er værd at nævne, at Emil har haft et stort ønske om at komme til os og har hele tiden holdt andre klubber væk for at få skiftet igennem. Det er et perfekt match både på og udenfor banen, lyder det fra cheftræneren.

Emil Nielsen har tidligere i karrieren spillet for både AGF og norske Rosenborg, men han har haft størst succes i Roskilde, hvor han har været topscorer i flere omgange.

I sidste sæson nettede han 20 gange i 29 kampe i den næstbedste række.

- Jeg er utrolig stolt og glad over, at det kom i stand. Jeg er meget taknemmelig for at få denne mulighed at spille for Lyngby. Jeg glæder mig helt vildt, og jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger Emil Nielsen.

Lyngby åbner superligasæsonen på hjemmebane mod AaB søndag 14. juli.

I Roskilde er man formentlig glad for handlen, fordi klubben i øjeblikket befinder sig i alvorlige økonomiske problemer.

Se også: Kæmpe handel på plads - AGF-profil klar for FCK

Se også: Superliga-profil solgt til Tyskland

Se også: Kæmpe Superliga-handel på vej: Holdt ekstraordinært møde

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere