Køber stadig ikke Brøndby-forklaring

- Det er imponerende, at Brøndby bliver ved, selv om de laver mange fejl, mener Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting. Han fastholder dog sin kritik af klubbens handlekraft - eller mangel på samme - før sæsonstarten

Følg Superligaen

Fire sejre i træk og Superligaens bedste de seneste ni spillerunder.

Opturen har i sandhed ramt Brøndby efter den sløje sæsonstart, hvor den første sæsonsejr først kom i spillerunde syv via en heldig 2-0-sejr over FC Midtjylland.

Det, der i begyndelsen af sæsonen lignede en kamp for bare at komme i top-6, ser nu ud til at være indfriet meget snart.

Morten Frendrup scorede til sidst og sikrede Brøndby en sejr, der var den fjerde i træk. Foto: Lars Poulsen.
Morten Frendrup scorede til sidst og sikrede Brøndby en sejr, der var den fjerde i træk. Foto: Lars Poulsen.

- Brøndby opsøger heldet, og de bliver belønnet for det. Det vidner om en stærk moral, og den stærke moral kommer til udtryk, når man ser på, at Brøndby har været bagud i 10 af 15 superligakampe i denne sæson, siger Stig Tøfting, der har bemærket, at selv om Brøndby skifter tre mand, så påvirker det ikke rytmen på mandskabet.

- Når du skifter Rosted med Heggheim og Bruus med Riveros, så gør det ikke den store forskel, fordi Brøndby nu virker som et sammentømret mandskab, der efterhånden har spillet en del kampe sammen, mener Stig Tøfting.

Fodboldeksperten hæfter sig dog ved, at er den spiller af de nye, der har det sværest. Mathias Greve slider med at finde det niveau, han havde i Randers.

Stig Tøfting fastholder kritikken over for Carsten V. Jensen, fordi han alt for sent fik forstærket Brøndby-truppen. Foto: Lars Poulsen.
Stig Tøfting fastholder kritikken over for Carsten V. Jensen, fordi han alt for sent fik forstærket Brøndby-truppen. Foto: Lars Poulsen.

Kritisk overfor CV
På trods af den aktuelle Brøndby-optur, ændrer det ikke ved Stig Tøftings opfattelse af fodbolddirektør Carsten V. Jensens passivitet i starten af sæsonen.

- Den seneste tids optur på banen, ændrer ikke ved, at jeg står fast på min kritik af Carsten V. Jensens manglende handlekraft i forhold til at forstærke spillertruppen i tide, siger Stig Tøfting og slår fast:

- Jeg køber ikke CV’s udsagn om, at det hele er sort eller hvidt. Faktum var bare, at Brøndby mistede fem stamspillere, og CV fik hentet forstærkning alt for sent. Det kostede point på kontoen for Brøndby i starten af sæsonen, vurderer Stig Tøfting, der ikke tror Brøndby behøver mere end fem-seks point for at være sikker på top-6.

- 29-30 point er formentlig nok til top-6, det var sådan i sidste sæson. Så med et par sejre mere, kan Brøndby begynde at kigge mod top-3, der lige pludselig ikke er så langt væk, fastslår Stig Tøfting.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ugens optur: AGF!

- Det lignede sidste udkald til top-6. Sejren over FCM er ikke kun tre livsvigtige point. Nu er de med, men taber de i efterårets sidste kampe mod FC København og Silkeborg, kan løbet være kørt.

Ugens nedtur: SønderjyskE!

- Det ligner et hold, der stærkt er på vej ud af Superligaen. For dem bliver det ren overlevelse nu. Spørgsmålet er nu om truppen er i besiddelse af den SønderjyskE-DNA, der altid har fået dem til at overleve. Jeg har min stærke tvivl.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?