Kommer FCK-komet til undsætning

Hvidovre Kommune har vedtaget en beslutning, der hjælper Mohamed Daramys chancer for at få dansk statsborgerskab inden sin 18 års fødselsdag

Mohamed Daramy har allerede ventet flere år på at få dansk statsborgerskab, og alt tydede på, at han måtte vente mellem et og halvandet år mere. Indtil i sidste uge.

Da lukkede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye et hul i lovgivningen, så Daramy og andre i FCK-kometens ikke blev fanget i klemme på grund af firkantede regler. Det skete med henvisning til tipsbladet.dk's historier om netop Mohamed Daramys uheldige omstændigheder.

Tirsdag vedtog kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune så en beslutning, der hjælper Daramy og co. det næste skridt. Det skete med stort flertal i kommunalbestyrelsen, hvor kun Dansk Folkeparti stemte imod. Dermed er endnu en hurdle fjernet.


Fylder 18 i januar
Problemet for Mohamed Daramy var, at han skal have dansk indfødsret som såkaldt biperson til sin mor, Isata Daramy. Det kan man dog kun, hvis man ikke selv er myndig, og ifølge reglerne skal moderen og alle andre op til en grundlovsceremoni i sin lokale kommune, før de kan kalde sig danske statsborgere.

Daramy i aktion mod Riga FC i EL-kvalifikationen i august. Foto: Lars Poulsen
Daramy i aktion mod Riga FC i EL-kvalifikationen i august. Foto: Lars Poulsen

De ceremonier skulle efter reglerne finde sted mellem én og fire måneder, efter Folketinget vedtager loven, der godkender deres ansøgninger om indfødsret. Den kommende lov bliver efter planen vedtaget kort før jul, og da Mohamed Daramy fylder 18 år den 7. januar, ville han lige netop falde for aldersgrænsen.

Ministeren åbnede dog i sidste uge op for, at kommuner kan afholde grundlovsceremonier under en måned efter lovens vedtagelse, hvis børn og unge, der ville fylde 18 år i mellemtiden, ansøger om det.


'Vil gøre alt, hvad jeg kan'
Det er stadig Udlændinge- og Integrationsministeriet, der skal godkende ansøgningerne, men de skal gå gennem kommunerne. Og i går gav kommunalbestyrelsen i Hvidovre så borgmester Helle M. Adelborg beføjelse til at sende ansøgningerne om at fremrykke grundlovsceremonierne til ministeriet.

Dermed har kommunen vist sig villig til at hjælpe Mohamed Daramy og eventuelt andre i samme situation. Det eneste, der mangler, er, at familien Daramy sender en formel ansøgning om en tidligere grundlovsceremoni for mor Isata. Sådan en har Hvidovre Kommune ikke modtaget endnu, oplyser den til tipsbladet.dk.

Borgmesteren har tidligere over for TV2 tilkendegivet, at hun og hende kommune var indstillede på at hjælpe Mohamed Daramy.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det kan lade sig gøre. Og hvis alle regler og love er på plads, kan jeg ikke forestille mig, at vi vil være skrankepaver i sådan en sag her, sagde hun i sidste uge.

Se også: Stort drama: FCK tæt på kæmpe triumf

Se også: Misser storkampe: Tiden løber ud for Bendtner

AaB var for stærke i Køge. Foto: Tariq Mikkel Khan DBU Pokalen - 27. nov. 2019 - kl. 20:14 Fik hævn for voksenmobning

Se også: Himmel eller helvede? Danmark kan havne på tredje klasse

52 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere