Konkurrent henter vraget Brøndby-back

AC Horsens har skrevet kontrakt med Gregers Arndal-Lauritzen, der blev løst fra sin kontrakt, kort før transfervinduet lukkede

Gregers Arndal-Lauritzen (tv) skal tørne ud for AC Horsens i foråret. Foto: Carsten Bundgaard Andersen/Ritzau Scanpix
Gregers Arndal-Lauritzen (tv) skal tørne ud for AC Horsens i foråret. Foto: Carsten Bundgaard Andersen/Ritzau Scanpix

Kort før transferdeadline 31. januar oplyste Brøndby, at man havde ophævet kontrakten med den 20-årige forsvarsspiller Gregers Arndal-Lauritzen, så han i ro og mag kunne finde sig en ny klub.

Det har Superliga-konkurrenterne fra Horsens udnyttet.

Klubben oplyser således, at man har sikret sig venstre backen på en kort kontrakt frem til sommer.

- Gregers Arndal er en fysisk stærk, hårdtarbejdende og talentfuld venstre back, som besidder et stort potentiale, og det skal vi hjælpe ham med at indfri. Vi glæder os til at se ham i den gule trøje, fortæller Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

Gregers Arndal-Lauritzen får allerede uofficiel debut mandag, når Horsens' reserver møder FC Københavns ditto.

- AC Horsens er i gang med et spændende projekt, og jeg har indtryk af, at klubben har et godt fællesskab og en fed fodboldkultur, så det virker som den rigtige mulighed for mig.

- Jeg kommer ind med fysik, fart og et godt venstre ben og glæder mig til at bidrage til holdet, siger Gregers Arndal-Lauritzen.

Backen kan få officiel Superliga-debut, når Horsens søndag tager imod Vendsyssel. Han nåede to officielle kampe for Brøndby. Begge i pokalturneringen.

Se også: Hylder Eriksen efter storkamp: Nu er han tilbage!

Se også: Udstillet og latterliggjort: Pinligt, Brøndby!

Caroline Wozniacki ryster champagneflasken efter sin grand slam i Australien. Men også finansielt har hun kunnet lade propperne springe. Foto: AP Sport og Spil Her er Danmarks bedst betalte sportsstjerner: Caroline rammer 100 millioner!

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen