Kopierer Danmark - truer med nedlukning igen

Danske politikere nedgøres for at fjerne Superliga-tilskuere, men nu ser endnu et land ud til at gøre det samme

Der er lange udsigter til fyldte tribuner. Kåre Mølbak mener Superligaen er en smittespreder. Video: Ritzau Scanpix

Brøndby-direktør Ole Palmå har kaldt det 'uforskammet at behandle os sådan'.

AaB-direktør Thomas Bælum har sammenlignet myndighederne med 'komiske Ali'.

Og fans over hele landet har raset over, at der ikke må være mere end 500 mennesker på selv de største danske Superliga-stadions, når der må proppes mennesker ind i både supermarkeder og et efterårsferieramt Tivoli.

Men nu er et andet land på vej til at kopiere Danmarks nedlukning.

I Østrig har man i sommerens løb ligesom i Danmark åbnet for flere tusinde fans på stadions, men nu truer sportsminister Werner Kogler med at lukke ned for fans igen - ligesom det skete i Danmark.

- Hvis man ser på det stigende antal infektioner, så er jeg ikke sikker på, hvor længe det nuværende tilskuertal vil vare ved, siger sportsministeren ifølge østrigske Sport24.

I sommer kunne der med afstand være flere tusinde fans til Superliga-fodbold, men det er slut i Danmark - og også Holland og snart Østrig går den vej. Foto: Jens Dresling/Polfoto
I sommer kunne der med afstand være flere tusinde fans til Superliga-fodbold, men det er slut i Danmark - og også Holland og snart Østrig går den vej. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

I øjeblikket må klubberne i den østrigske liga lukke 3.000 tilskuere ind, men bliver det skåret ned til et minimum, vil det koste klubberne økonomisk. Og præcis som i Danmark, er klubberne langt fra tilfredse.

- Fansene har klaret situationen til hjemmekampene meget ansvarligt og har leveret de bedste argumenter for fortsat at spille med tilskuere.

- Det er en udendørs begivenhed, og vi har i øjeblikket ingen oplysninger om, at en eneste fan skulle være blevet inficeret under en fodboldkamp, siger Rapid Wien-chefen Christoph Peschek.

Selv med 3.000 tilskuere på stadions i Østrig ville Rapid tabe et tocifret millionbeløb, og det vurderes, at en anden omgang af lockdown med et helt begrænset antal tilskuere vil bringe nogle klubbers overlevelse i fare.

Dette syn har lange udsigter. Foto: Lars Poulsen Superligaen Dårligt nyt til Superliga-fans

Artiklen fortsætter under billederne

Danmark var i juni og juli et af de første lande til at tillade kampe med flere tusinde tilskuere, og 26. juli blev kampen mellem AGF og Brøndby set af hele 8.480 tilskuere.

Også første runde af den nye Superliga-sæson blev spillet med flere tusinde tilskuere på stadion, men coronaens tilbagekomst i Danmark gjorde, at regeringen 18. september igen satte grænsen ved 500 mennesker på stadion - og det er inklusiv vagter, tv-folk og bestyrelsesmedlemmer.

Andre steder har man været længere om at lukke op for tilskuere end i Danmark og Østrig, men i Tyskland har man fra den nye sæson tilladt at fylde stadions op til 20 procent, og Dortmund satte europæisk coronarekord med 11.500 tilskuere til hjemmekampen mod Freiburg 3. oktober.

Også UEFA er gået modsat Superligaen i tilskuerspørgsmålet, og mens man i foråret og sommeren forbød alle tilskuere, så har man til den nye sæson tilladt klubber og landshold at fylde 30 procent af stadion, hvis der ellers gives tilladelse i de enkelte nationer.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor længe åbningerne holder i Tyskland og hos UEFA. I den engelske Premier League havde man planlagt at åbne for tilskuere, men måtte droppe planen igen, og i Italien havde man håbet at åbne for flere end 1.000 tilskuere pr. 8. oktober, men nu tales der i stedet om at skære ned til 500, og i Holland havde man ligesom i Danmark åbnet op for flere tilskuere, men måtte 29. september fjerne alle tilskuere igen.

I Danmark har Socialdemokraternes kulturordfører Kasper Sand Kjær fortalt, at der skal et lavere smittetal til, før der igen kan komme flere tilskuere til Superliga-kampe. Det er regeringen tilsyneladende så sikker på, at man ikke fandt det værd at sende en repræsentant til Parken søndag, hvor FCK havde inviteret politikerne til at se, hvor sikkert det er at gå til Superliga-fodbold.

Lucas Hernández, Serge Gnabry og Leroy Sané skal med Bayern møde Sevilla i den europæiske Super Cup. Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix Fodbold UEFA-eksperiment møder bekymring

Den 63-årige frivillige holdleder i Hvidovre IF har opbygget en enorm samling af spilletrøjer gennem de sidste 40 år. Og han har svært ved at vælge en favorit, da alle har en historie. Privatfoto. Dansk fodbold Vild samling: Jens har 3200 spillertrøjer

20 kommentarer
Vis kommentarer