Kræver handling fra AGF: Det kunne være gået helt galt!

FC Nordsjælland ønsker, at forholdene på Aarhus Stadion forbedres, så man ikke ser et uheld som det, Clinton Antwi var ude for søndag

AGF fortsatte den flotte stime med sejr over FCN. Video: Discovery Networks Danmark

Evander bler dybt utilfreds da han ikke skulle sparke frispark i slutfasen mod Fremad Amager. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen Indefra: Træner trodsede direktør i skandale-sag

AARHUS (Ekstra Bladet): AGF brager videre i Superligaen, og de godt 9.000 aarhusianere havde en fest på stadion, da det stod klart, at De Hviee ville køre sejren sikkert i land mod FC Nordsjælland.

Men det var desværre ikke kun fodbold, fest og farver i Aarhus søndag.

FC Nordsjællands Clinton Antwi var i første halvleg var ude for et grimt uheld, der satte begivenhederne på banen i relief.

Ghaneseren gik op i en reel hovedstødsduel, men endte med at flyve ud over sidelinjen og direkte ned i AGF’s stenbelagte udskiftningsboks. Han måtte blødende lade sig udskifte.

- Jeg så bare, at han forsvandt ud af stadion efter en hovedstødsduel. Efterfølgende kunne jeg se, at det var voldsomt. Han har slået hovedet, og han var stadig rystet, da jeg talte med ham efter kampen. Han er blevet syet i kæben og nakken for nogle flænger, og så er der mistanke om en hjernerystelse, sagde FCN-cheftræner Flemming Pedersen efter opgøret og konkluderede.

- Han er heldigvis sluppet billigt, sådan som vi lige vurderer det. Det kunne være gået helt galt.

FCN-træner Flemming Pedersen mener, at det kunne være gået helt galt for uheldige Clinton Antwi. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
FCN-træner Flemming Pedersen mener, at det kunne være gået helt galt for uheldige Clinton Antwi. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

FC Nordsjællands sportschef, Jan Laursen, var også rystet over episoden efter kampen. Laursen mener, at det er et ’issue’, at sådan et uheld overhovedet kan ske på et Superliga-stadion.

- Når sådan noget sker, skal der altså kigges på, hvad der kan gøres for at undgå, det nogensinde sker igen. Han kunne være landet direkte ned på hovedet i enten bænken eller stenene, og så havde vi måske stået i en langt mere ulykkelig situation, siger Jan Laursen til Ekstra Bladet og fortsætter.

- Det kunne være gået helt galt, og jeg har nævnt det for det ansvarlige i AGF. Jeg har ikke løsningen på, hvad der skal gøres, men det er gode folk, der er i AGF, og man vil forhåbentlig forhindre, at noget lignende nogensinde kan finde sted igen, lød det fra FCN’s sportschef.

Jan Laursen håber, at AGF vil gøre alt for at forhindre, der sker lignende uheld i fremtiden. Foto: Mik Eskestad
Jan Laursen håber, at AGF vil gøre alt for at forhindre, der sker lignende uheld i fremtiden. Foto: Mik Eskestad
 

AGF’s administrerende direktør, Jacob Nielsen, beklagede episoden, men han har lige som Jan Laursen svært ved at se, hvad der kan gøres ved problemet med, at udskiftningsbænkene er så tæt på banen.

- Jeg vil meget gerne sige, at det er dybt beklageligt for FC Nordsjælland og den berørte spiller. Vi vil selvfølgelig kigge ind i det, men for nu at være ærlig, så har jeg svært ved at se, hvad der kan gøres nu og her.

- Reglerne på området er overholdt til punkt og prikke. Stadion har stået sådan her de sidste 20 år, og man har været vært for en U21-finale ved EM. Du finder samme konstruktion mange andre steder, og uden det skal dreje sig om den løbebane, så er det et af problemerne. For man skal ændre på hele stadionstrukturen, hvis man skal have bænkene længere væk.

Jacob Nielsen (tv) beklagede episoden, men han understreger, at Aarhus Stadion overholder alle regler. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jacob Nielsen (tv) beklagede episoden, men han understreger, at Aarhus Stadion overholder alle regler. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

FC Nordsjælland oplyser til Ekstra Bladet, at man ikke umiddelbart har tænkt sig at gå videre med sagen til højere instanser, men klubben håber at få en generel diskussion om, hvordan man kan gøre sikkerheden for spillerne bedre.

Zornigers arv har skabt store udfordringer for nytiltrådte Niels Frederiksen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kæmpe forskel i Brøndby: Fanget mellem to stole

Patrick Mortensen lukkede kampen for AGF, der med sejren over FCN har gang i en imponerende stime. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Superligaen - 29. sep. 2019 - kl. 13:57 Festen fortsætter: AGF bomber videre

Se også: Skuffet Tøffe rusker Guld-Glen: Røvsygt!

24 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere