Krisen kradser i AGF: - Det er en katastrofe

- Vi lod kampen sive ud af hænderne på os, og vi virker lidt mærkede over endnu ikke at have vundet, erkender David Nielsen

David Nielsen havde en hård aften på sin gamle hjemmebane. Knivskarpe Lyngby vendte 0-1 til 1-2 på tre minutter mod AGF. Video: Discovery Networks Danmark

Med korslagte arme og den bekymrede mine lignede AGF-direktør Jakob Nielsen en mand med mange problemer fra sin plads på Lyngby Stadion.

Og de tårner sig i sandhed op efter 1-2 nederlaget til Superliga-oprykkerne fra Lyngby. For nu er AGF efterladt med blot ét point efter fire kampe i Superligaen.

Dårlig boldomgang
Cheftræner David Nielsen er ikke bleg for at skære den elendige start ud, så alle kan forstå det:

- Der er bare ikke så meget at rafle om. For os er den her start en katastrofe. Vi har fået ét point efter de første fire kampe, siger David Nielsen oven på nederlaget til sin tidligere klub.

AGF-træneren var frustreret og skuffet over holdet ikke evnede at udnytte den gode periode før pausen, hvor der var flere muligheder til at score flere mål.

- Vi har den her kamp, som vi gerne vil have den. Men vi lader den sive stille og roligt ud af hænderne på os.

- Vi rammer ikke det rigtige niveau med boldomgangen efter vi kom foran. Vi bliver alt for passive, forklarer David Nielsen, der mener, at spillerne er påvirkede af den pointmæssige elendige start på sæsonen.

Svært med modgang
- Vi er påvirkede over, vi endnu ikke har vundet i Superligaen, pointerer AGF-træneren.

Han blev i sin tid hentet til Århus for at skabe fodboldmæssig fremgang, men det er endnu ikke lykkes for David Nielsen at spille traditionsklubben ind i top-6.

- Vi har før haft modgang. Og det er hårdt at komme ud af den modgang. Men det må vi acceptere og kæmpe for at komme ud af de problemer på den rigtige måde, siger David Nielsen.

Det så ellers lovende ud før pausen, hvor AGF virkede i kontrol. Til gengæld væltede korthuset fuldstændig efter pausen. Specielt da Jesper Christjansen havde udlignet.

-  Det var tydeligt, at udligningen gav dem de sidste kræfter, som de skulle bruge, fordi vi ikke formåede at holde det tryk, som vi ønskede, forklarer han og understreger:

- Resultatet var meget vigtigt, fordi det kunne have været et vendepunkt for os. Modgang er en del af gamet og nu må vi gøre alt, hvad der kræves for at ændre den her situation, understreger David Nielsen

I næste runde venter SønderjyskE på udebane for David Nielsens kriseramte tropper.

Se også: Wozniacki tilbage på toppen - knuste modstander

Belgiske Bjorg Lambrecht er død efter en tragisk ulykke. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 5. aug. 2019 - kl. 19:09 Kæmpe tragedie: Stortalent død efter ulykke

83 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere