Lægger sig fladt ned efter Superliga-nedtur: - Jeg vil gerne sige undskyld

Det var en tydeligt frustreret Adolfo Sormani, som stillede op til interview efter kampen mod FC Nordsjælland

Vejles træner Adolfo Sormani var ikke tilfreds med indsatsen mod FC Nordsjælland i dag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vejles træner Adolfo Sormani var ikke tilfreds med indsatsen mod FC Nordsjælland i dag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FARUM (Ekstra Bladet):

- Man kan tabe en kamp, men det vigtigste er den måde, man spiller på. Og vi spillede ikke i denne kamp. Det er meget simpelt, sagde Vejle-træneren.

Var det sæsonens dårligste kamp?

- Ja. 100 procent. Ingen diskussion.

Sormani pointerer flere gange, at han ikke vil komme med undskyldninger, selvom han før kampen selv kommenterede brugen af kunststofbane:

Mange Vejle-fans var mødt op i Farum og vandt kampen på tribunen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Mange Vejle-fans var mødt op i Farum og vandt kampen på tribunen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
 

- Vi finder ikke undskyldninger. De spillede en meget god kamp, og vi spillede en meget dårlig kamp. Det er meget simpelt.

- Vi tager ansvar, og vi ved, hvad vi gjorde. Vi gjorde ikke noget, men vi ved, hvad vi gjorde.

Mange Vejle-fans var mødt op i Farum og vandt kampen på tribunen. Derfor var den italienske træner også ked af, at han ikke kunne give dem mere at glæde sig over:

- Jeg vil gerne sige undskyld. Specielt til de fans, som er kommet fra Vejle. For vi spillede ikke kampen. Vi kæmpede ikke, lød det fra en skuffet Vejle-boss.

Se også: Tøffe langer ud: De er kandidat til Superligaens kedeligste hold

Se også: Rønnow i nyt kæmpe mareridt: Tyske amatører bag sensationelt pokal-chok

Se også: VM-stjerne ramt af hjertesygdom

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere