Lars Olsen er ny cheftræner for Esbjerg

Lars Olsen bliver Esbjergs nye cheftræner, skriver klubben på sin hjemmeside

Ekstra Bladets Mads Glenn Wehlast gør dig her klogere på den nye trænersituation i Esbjerg. Producer: Lasse Brøndal

Den tidligere danske landsholdsanfører Lars Olsen er ny cheftræner i Superliga-klubben Esbjerg.

Det skriver klubben på sin hjemmeside mandag morgen.

Lars Olsen kommer fra et job som landstræner på Færøerne, som har accepteret at lade ham gå med det samme, så han starter i Esbjerg med øjeblikkelig virkning. Samtidig vil Lars Olsen dog stå i spidsen for Færøerne for sidste gang i forbindelse med holdets to EM-kvalifikationskampe i november.

Esbjerg har været på jagt efter en ny træner, efter man fyrede hollandske John Lammers i september på grund af dårlige resultater.

– Med Lars Olsen får vi en markant trænerkapacitet ind med mange års værdifuld erfaring fra både dansk og international fodbold, og vi er glade for at have lavet en længerevarende aftale med ham. Det viser fra begge sider en stor tro på projektet i EfB, og sammen med det nuværende trænerteam skal Lars være med til at udvikle det nuværende fundament yderligere.

- Samtidig skal der sendes en tak afsted mod Færøerne, hvorfra der i processen har været vist stor fleksibilitet og forståelse, siger klubbens sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen.

Også hovedpersonen selv ser frem til at tiltræde i Esbjerg, der aktuelt er nummer 13 i Superligaen. Her har han fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2022.

– Jeg glæder mig til at blive klubtræner igen og starte op i EfB, som jeg gennem flere gode snakke med Jimmi har fået et rigtig godt billede af som klub. Den overordnede strategi om at bringe unge, talentfulde spillere fra EfB Akademi frem på førsteholdet er tiltalende, og fundamentet er allerede godt. På den korte bane handler det dog om at få hentet nogle point, så vi kan avancere i tabellen, siger Lars Olsen.

Udover otte år på Færøerne har Lars Olsen har en fortid som cheftræner i både OB og Randers FC, mens han også har været assistent i Brøndby.

Lars Olsen har stor erfaring i Superligaen. Godt nok er det ni år siden, han senest var træner her. Men han vandt sølv tre gange med OB og var med til at vinde pokaltitlen som cheftræner i Randers.

58-årige Lars Olsen har været cheftræner i Superligaen i 173 kampe i henholdsvis Randers og OB.

Lars Olsen er kendt som en træner, der går meget op i, at sit hold er velorganiseret oftest i en 4-4-2 formation. Hans vigtigste opgave bliver at redde Esbjerg fra nedrykning i en sæson, hvor tre hold skal forlade Superligaen.

Som aktiv nåede han 84 landskampe og løftede som anfører EM-trofæet i 1992.

Lars Olsen skifter jobbet på Færøerne ud med et i Esbjerg. Foto: ELOY ALONSO/Ritzau Scanpix
Lars Olsen skifter jobbet på Færøerne ud med et i Esbjerg. Foto: ELOY ALONSO/Ritzau Scanpix

Lars Olsen

Navn: Lars Olsen.

Født: 2. februar 1961 (58 år).

Trænerkarriere:

* 1997-2002: Brøndby (blandt andet assistent).

* 2003-2007: Randers FC.

* 2007-2010: OB.

* 2011-2019: Færøernes landshold.

* 2019-: Esbjerg.

Resultater som træner:

* Pokalvinder med Randers FC i 2006.

* Årets træner i Danmark i 2006.

* DM-sølv med OB i 2009 og 2010.

* Kvalifikation til Europa Leagues gruppespil i 2010 med OB.

Klubber som spiller:

* Glostrup, Køge, Brøndby, Trabzonspor, Seraing, Basel.

Bedrifter som spiller:

* Dansk mester med Brøndby 1985, 1987, 1988, 1990, 1991 og 1996.

* Dansk pokalvinder med Brøndby 1989.

* Tyrkisk pokalvinder med Trabzonspor 1992.

* Årets spiller i Danmark 1988.

Bedrifter på det danske landshold:

* 84 A-landskampe og fire mål.

* Anfører for landsholdet ved EM i 1992, der endte med dansk guld.

Kilder: DBU, Esbjerg, Ritzau.

Det er ikke så sjovt at være Christian Eriksen i øjeblikket. Foto: PAUL CHILDS/Ritzau Scanpix Premier League - 28. okt. 2019 - kl. 08:29 Uenige om uinteresseret Eriksen: - Køb ham ikke

Max Verstappen fik skader på bilen allerede på første omgang og punkterede siden efter kontakt med Valtteri Bottas. Foto: Marco Ugarte/Pool via REUTERS/Ritzau Scanpix Formel 1 - 28. okt. 2019 - kl. 07:49 Stikker til rivalen: Ikke for kvik

Allan Gaarde stod til at miste magt i Aalborg. Derfor er han fortid i AaB. Foto: René Schütze Sport og Spil Sandheden bag stoppet: Stod foran degradering

 

66 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere