Laudrups superagent afslører: Sådan ville jeg købe mig ind i Brøndby

Agenten Bayram Tutumlu, der repræsenterer Michael Laudrup, fortæller, at han forsøgte at købe sig ind i Brøndby IF. Men Jan Bech Andersen ville ikke sælge en del af sine aktier

Bayram Tutumlu havde store planer for Brøndby, hvis han havde fået lov at købe sig ind i klubben. Foto: Lars Poulsen
Bayram Tutumlu havde store planer for Brøndby, hvis han havde fået lov at købe sig ind i klubben. Foto: Lars Poulsen
Følg Superligaen

Det er ikke mange måneder siden, at agent Bayram Tutumlu havde Jan Bech Andersen med til Barcelona. Her fik Brøndbys ejer og hovedaktionær lov til at mødes med Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu, og at dømme ud fra billederne så det ud til, at Brøndbys ejer hyggede sig sammen med Tutumlu og Barcelona.

Og måske var der en lille bagtanke med besøget fra Bayram Tutumlus side, for agenten, der længe har repræsenteret Michael Laudrup, fortæller nu til BT, at han forsøgte at komme ind i Brøndby IF.

Nu bryder Laudrups berygtede agent tavsheden: Sådan er mit forhold til Michael

Men Jan Bech Andersen stod for fristelsen.

- Jeg kom med et tilbud til Jan Bech Andersen. Jeg sagde til ham, at hvis han ville have penge, kunne vi tale om det. Jeg kunne være aktionær. Jeg sagde til ham, at hvis jeg kom ind i klubben, ville jeg bringe gode spillere. Spillere, der kunne få Brøndby til at tage det næste skridt, siger Bayram Tutumlu til BT og forklarer:

Laudrup-scoop indstiller karrieren

- Jeg tror, jeg har næsten samme idé til at lede Brøndby som Jan Bech Andersen, men i sidste ende handler han ikke som en chef. Han handler som en fan. Jeg tilbød at være 50/50 med Jan Bech Andersen, så jeg kunne købe halvdelen af hans aktier.

Jan Bech Andersen, der ejer 52,4 procent af aktierne i Brøndbyernes Idrætsforening, har ifølge BT fået muligheden for at kommentere historien og Bayram Tutumlus påstand, men det har han ikke ønsket, har kommunikationschef Christian Schultz oplyst afvisen.

Store uroligheder i Qatar: Laudrup og familien i alvorlig fare

Genoplev hele dramaet: Da Swansea fik nok af Laudrup - og hans agent

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.