Lavede bagholdsangreb: FCM-bølle med tandbeskytter smidt i fængsel

En 20-årig ung fan af FC Midtjylland er idømt tre måneders fængsel efter kamp mod Silkeborg, oplyser TV Midtvest

Foto: AP
Foto: AP

En 20-årig ung mand har onsdag fået tre måneders ubetinget fængsel ved retten i Herning. Det fortæller TV Midtvest.

Efter en kamp 31. juli 2015 mod Silkeborg lavede en større gruppe på 30-40 fans fra FC Midtjylland bagholdsangreb på en gruppe Silkeborg-tilhængere, hvor der var børn med forældre i blandt.

Den 20-årige FCM-fan er i følge anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jesper Klyve, dømt for groft at forstyrre den offentlige orden, da han efter kampen tog en tandbeskytter på og forsøgte at angribe tilhængerne fra Silkeborg.

Den 20-årige mand blev stoppet af en betjent, inden han kom i klammeri med modstanderne. Han blev anholdt senere.

Under konfrontationen mellem de to grupper af tilhængere blev der kastet med fyrværkerier. Efterfølgende fik 11 fodboldtilhængere bøde for gadeuorden.

Dagen efter optøjerne lød meldingen fra FC Midtjyllands kommercielle direktør, Jacob Jørgensen til TV Midtvest:

- Vi tolererer på ingen måde og vil ikke acceptere voldelig adfærd eller trusler eller noget i den stil. Det vil vi selvfølgelig slå hårdt ned på.

Under retssagen nægtede den 20-årige sig skyldig. Han ankede dommen.

Se også: FCK-profil: Jeg føler mig klar til udlandet

Se også: Trods trænerønske: FCM-direktør siger nej

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere