Livsvigtig håndsrækning: Nærmer sig en million

Indsamlingen i SønderjyskE runder snart en million kroner

Der er næsten kommet en mio. kr. i kassen i SønderjyskE i forbindelse med en indsamling. Foto: Lars Poulsen
Der er næsten kommet en mio. kr. i kassen i SønderjyskE i forbindelse med en indsamling. Foto: Lars Poulsen

Det er snart to uger siden, at SønderjyskE startede en indsamling, som gjorde det muligt for virksomheder og private at støtte klubben under den aktuelle coronakrise, og snart runder donationerne en million kroner.

SønderjyskE oplyser tirsdag, at man lige nu har indsamlet 970.562,01 kroner, og at mere end 1.200 har haft dankortet oppe af lommen.

- Vi bliver hver dag bekræftet i, at syd- og sønderjydernes opbakning til landsdelsprojektet er både stærk og loyal.

- Coronakrisen er kommet som en tyv om natten, og har sat hele landet i alarmtilstand. På trods af usikkerheden og de mørke skyer har virksomheder og privatpersoner overskud til at tænke på andre og herunder også SønderjyskE.

- Det er imponerende og rører os alle dybt, siger Klaus B. Rasmussen, administrerende direktør i SønderjyskE, til klubbens hjemmeside.

SønderjyskE driver foruden fodboldholdet i Superligaen også to håndboldhold og et ishockeyhold, så der er nok at bruge den millionen til.

Beløbet kan blive endnu højere, da indsamlingen stadig er åben.

Se også: Magnussen donerer 69.000 til børn på Riget

Se også: Arnesen afslører: Her er min bedste handel

Se også: Bendtner sænker prisen

0 kommentarer
Vis kommentarer