Følg live-dækningen af FC Nordsjælland-FC Midtjylland i bunden af artiklen
Jonas Lössl måtte søndag eftermiddag endnu en gang finde sig til rette på bænken i Superliga-kampen.
Træner Bo Henriksen valgte nemlig at starte med den unge islandske målmand Elias Rafn Olafsson, der har taget Superligaen med storm og blev kåret til månedens spiller i september, imens Lössl var ude med en skade.
Inden kampen - i et interview med TV3 Sport - var Lössl en mand af få ord, da han blev spurgt, hvad han mente om at skulle sidde på bænken hos topholdet.
- For et par uger siden, der spurgte i mig, om jeg ville kommentere på min situation, og der sagde jeg, at jeg var førstemålmand og forventede og regnede også med at spille i dag. Det gør jeg ikke, og udover det har jeg ikke så mange kommentarer, sagde Lössl til TV3 Sport.
Se hele interviewet øverst i artiklen.
På reporterens opfølgende spørgsmål lød svaret fra den tidligere landsholdskeeper det samme - nemlig ingen kommentarer.
Træner Bo Henriksen sagde inden kampen til TV3 Sport, at han vælger dem, der på nuværende tidspunkt er bedst til startopstillingen. Se interviewet med FC Midtjylland-træneren her: