Louati om spytklat: - Han sagde grimme ting om familien

Hobro-profilen var langtfra tilfreds med Rezan Corlu, og derfor reagerede han ved at spytte ham i hovedet, fortæller han

Se højdepunkter fra hele dramet her. Video: Discovery Networks Danmark

LYNGBY (Ekstra Bladet): Der var drama for alle pengene i de døende minutter, da Lyngby og Hobro-spillerne pludselig havnede i en stor infight på grønsværen. Blandt de involverede var Hobro-profilen Imed Louati, der sendte en spytklat mod Rezan Corlu.

Efter kampen forklarede en skuffet Imed Louati, hvad der lagde til grund for sin svinestreg, som han erkendte ikke var i orden.

- Det var en reaktion fra min side. Han provokerede alle sammen, efter han fik sit røde kort, og han ville ikke forlade banen. Han startede med at sige alle mulige grimme ting til os alle, og derfor var jeg sur i momentet, sagde Imed Louati til Ekstra Bladet efter kampen.

Men var det en fair reaktion fra dig?

- Nej, det var det selvfølgelig ikke. Det var selvfølgelig ikke det rigtige at gøre, men somme tider kan du ikke kontrollere dig selv, svarede Hobro-profilen.

Hvilke ord hørte du ham sige til dig?

- Jeg kan ikke sige ordene her, men han sagde en masse dårlige ting, og når du er på banen, så spiller du fodbold. Du skal ikke stå og svine andres familier til og sige andre grimme ting, lød det fra en slukøret Imed Louati.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Omkring dette moment spyttede Louati (th) Corlu i hovedet. Foto: Lars Poulsen
Omkring dette moment spyttede Louati (th) Corlu i hovedet. Foto: Lars Poulsen
 

Også Lyngbys træner, Christian Nielsen, oplevede situationen fra tæt hold. Han fortalte efter kampen, at han havde set en af Hobros spillere spytte på Rezan Corlu.

- Jeg så Louati spytte en i hovedet, og det var også derfor, at folk reagerede, for jeg synes faktisk, at der var styr på situationen i første omgang, men det er klart, hvis man spytter en anden i hovedet, så tænder det op i folk. Jeg så ikke det hele, men det var det, jeg så, sagde Christian Nielsen til Ekstra Bladet efter kampen.

Foto: Lars Poulsen

1 af 13 
2 af 13 
3 af 13 
4 af 13 
5 af 13 
6 af 13 
7 af 13 
8 af 13 
9 af 13 
10 af 13 
11 af 13 
12 af 13 
13 af 13 

- Jeg synes, at det var ærgerligt, at det hele skulle ende sådan her, for det fortjente kampen virkelig ikke. Og så synes jeg, at det er ærgerligt for Rezan, at han ryger i den her. Det har han selvfølgelig ikke brug for, men det viser også, at han også spiller med følelserne uden på tøjet, og han har gjort alt, hvad han kan, lød det fra Lyngby-træneren efter kampen.

Rezan Corlu selv var meget følelsesladet efter kampen, og han ønskede ikke at stille op til interview med den skrevne presse.

Til TV3 Sport forklarede han dog, at han var langt fra tilfreds med hele situationen.

Læs om det her:

Se også: Corlu håber Brøndby anker: Utilfreds med spyt i hovedet

Se også: Lyngby overlever: Hobro færdig i Superligaen

Se også: Esbjerg sælger til Premier League

53 kommentarer
Vis kommentarer