Lynafsløring af Superliga-program på vej

Om to dage løfter Divisionsforeningen sløret for kampprogrammet i næste sæson

OB og resten af Superligaen kender allerede torsdag programmet for næste sæson. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
OB og resten af Superligaen kender allerede torsdag programmet for næste sæson. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Blot timer efter Superligaens sidste fløjt kan drømmene om næste sæson starte.

Allerede torsdag vil programmet for den kommende sæson blive afsløret. Det bekræfter Divisionsforeningen overfor Ekstra Bladet.

- Programmet for næste sæson er klar, men vi skal lige have denne sæsons sidste kamp spillet, før vi løfter sløret, siger turneringschef Peter Ebbesen.

Det er stukket helt af: Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fuldstændig ekstremt: ALT for mange

AGF møder onsdag aften OB i playoff om Danmarks sidste plads i Europa League.

Når den afgørelse er faldet vil Divisionsforeningen efterfølgende frigive programmet for den sæson, der er sat til start 13. september.

Vinderen af den sidste Europa League-plads - enten AGF eller OB - skal imidlertid i aktion tidligere. Europa League-kvalifikation indledes allerede 27. august, og mestrene FC Midtjylland træder også ind i Champions League-kval til den tid.

Såfremt AGF når Europa League-kval bliver det formentlig uden Mustapha Bundu, der forventes solgt.

Programmet for Superligaen kan afsløres hurtigt, fordi det længe har stået klart, at Vejle rykker op, mens Hobro, Esbjerg og Silkeborg forlader rækken. Det har givet Divisionsforeningen masser af tid til at få puslespillet til at gå op. Tirsdag blev programmet for landets næstbedste fodboldrække frigivet.

Det store spørgsmål frem mod næste sæson bliver, hvilke retningslinjer tilskuere vil blive tilladt under. Fodbolden håber på, at regeringen efter 1. september vil løsne tøjlerne yderligere, så klubberne kommer tæt på fuld kapacitet.

Bo Henriksen skal i gang med sin sidste sæson som Horsens-træner. Når han tørskoet i land? Foto: Ernst van Norde Allan Olsen - 28. jul. 2020 - kl. 12:40 Syg timing

Foto: Jens Dresling AC Horsens - 28. jul. 2020 - kl. 09:03 Bo Henriksen stopper i Horsens

19 kommentarer
Vis kommentarer