Lyngby-direktør om tragedie-forår: - Et kæmpe mentalt bjerg

Skader på stribe og en forfærdelig tragedie, ingen kunne have forberedt sig på. Oddsene har været imod oprykkerne Lyngby Boldklub, men mental styrke blev afgørende, fortæller direktør Andreas Byder

Eufori i Lyngbys omklædning, da de mandag havde sikret sig oprykning til Superligaen. Foto: Lyngby Boldklub
Eufori i Lyngbys omklædning, da de mandag havde sikret sig oprykning til Superligaen. Foto: Lyngby Boldklub
Følg Fodbold
Følg Superligaen

- Alle kan købe en Barcelona-madkasse på tilbud i Rema, men det er de færreste, der får en highfive og en krammer af topscoreren, mens han stadig er drivvåd af sved.

Det kan man få i Lyngby, der i næste sæson spiller i Superligaen, slår direktør, Andreas Byder fast.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stor jubel i Lyngby-lejren. Foto: Lyngby Boldklub
Stor jubel i Lyngby-lejren. Foto: Lyngby Boldklub

Stoltheden er at spore hos Lyngby-bossen.

Over den oprykning, som klubben mandag sikrede sig med 1-1 over Nykøbing FC. Og over den fankultur og fodboldfeber, der i Kongens Lyngby er blevet bygget op omkring et hold, der dette forår har gennemgået mere end de fleste af ligakonkurrenterne.

- Vi har kæmpet hårdt for det, og holdet har været så meget igennem med alvorlige skader til nøglespillere, og selvfølgelig den svære periode omkring Marcels hustrus tragiske død.

- Men vi er bare blevet mentalt stærkere dag for dag, rykket sammen og vist overfor alle, at i Lyngby står vi sammen.

Selvom oprykningen længe har været indenfor rækkevidde for De Kongeblå, så handlede det for en periode i marts om alt andet end fodbold, da klubbens anfører Marcel Rømer pludseligt mistede sin hustru og mor til hans to børn.

- Tænkte du der, at foråret i et sportsligt perspektiv ville være tabt for jer?

- Jeg ved ikke, om jeg tænkte, at foråret var tabt. Men for en stund drejede alt sig jo om noget helt andet end fodbold.

- Det var et kæmpe mentalt bjerg for spillerne, men de klarede det fantastisk, lyder det fra Andreas Byder.

Også holdets mange skader har gennem foråret givet direktøren panderynker.

- Skaderne har bekymret mig meget, fortæller direktøren.

- Vi har haft Rømer og Gytkjær ude i fire måneder, Emil og Greko var ude i seks måneder i efteråret og Sebastian Koch har været hos os i et halvt år uden at få debut.

- Vi havde selvfølgelig også et øje og en lille panderynke omkring de spillere, som kom tilbage fra skadesforløb – Hamalainen, Bjelland og Kristian Riis eksempelvis. Men de har været fit og bidraget på fornemmeste vis.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der blev hverken sparet på selfies eller alkohol efter 1-1-kampen i Nykøbing. Foto: Lyngby Boldklub
Der blev hverken sparet på selfies eller alkohol efter 1-1-kampen i Nykøbing. Foto: Lyngby Boldklub

Kommer ikke til at skyd millioner af
I de rutinerede navnes fravær er unge Lyngby-knægte trådt til, og de vil også få chancen, når Lyngby i den kommende sæson skal gøre sig i Superligaen.

Direktøren forventer i hvert fald ikke at finde den helt tunge pengepung frem til det forestående transfervindue.

- Jeg er sikker på, at vores sportslige udvalg med Nicas i spidsen kigger på de muligheder, der er.

- Men vi kommer nok ikke til at skyde flere millioner af kroner af på transfermarkedet, forsætter Byder.

- Vi holder fast i vores langsigtede plan og strategi, og der er det vigtigt at vi holder fast i vores Lyngby-DNA, lyder det fra Andreas Byder, der heller ikke - for enhver pris i hvert fald - vil købe sig til overlevelse i Superligaen.

- Økonomien dikterer jo meget, og det betyder så også, at vi nogle gange er i Superligaen, og andre gange i 1. division.

- Det har vi det fint med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

700 kongeblå fans gjorde holdet selskab ved den afgørende udebanekamp. Foto: Lyngby Boldklub
700 kongeblå fans gjorde holdet selskab ved den afgørende udebanekamp. Foto: Lyngby Boldklub

Historisk højt tilskuersnit
Med et tilskuersnit på over 3000 er Lyngby Boldklub langt foran konkurrenterne i landets næstbedste række, når det kommer til tilskuertal.

De har også en del af æren i holdets succes, lyder det fra direktøren.

- Vi har virkelig mærket, at hele byen er bag os, og at vi i Lyngby har mere end 3.000 i snit til vores hjemmekampe i 1. division er jo historisk set helt unikt.

- Vi har knækket koden på at lave en familie- og fodboldoplevelse, som er autentisk, fortæller Andreas Byder, der nu kan gøre klar til den helt store oprykningsfest på Lyngby Stadion i sæsonens sidste kamp.

- Vi mangler stadig en hjemmekamp på søndag, og der håber vi at hele byen kommer og holder endnu en kæmpe fest sammen med os.

- Vi skal i hvert fald nok gøre vores til, at der er noget at komme efter.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind