Afsløring: Premier League-investor vil købe Superliga-klub

Amerikansk investor, der har købt sig ind i Bournemouth, kan overtage aktiemajoriteten i Superligaklubben Lyngby

Superligaklubben Lyngby Boldklub står foran et salg.

Hellerup Finans, der er hovedaktionær i Lyngby Boldklub, er lige nu i aktuelle forhandlinger med en udenlandsk investorgruppe om et køb.

Efter hvad Ekstra Bladet erfarer, er der tale om det amerikanske investeringsselskab Peak6, der i forvejen har købt en aktiepost på 25 procent i den engelske Premier League klub Bournemouth.

Investeringen i Bournemouth skete sidste år, efter det kiksede med en overtagelse af Reading fra Championship tilbage i 2014.

Ejer også hold i NHL
Peak6 stammer fra Chicago. Det blev stiftet af to ambitiøse iværksættere, Matt Hulsizer og Jenny Just, der i 1992 blev overtaget af en schweizisk bank.

Siden førte de to firmaet videre i et nyt navn – Peak6, hvor det handler om en teknologi, der tager højde for risikostyring. I dag spænder investeringerne fra mange forskellige finansielle sektorer. De ejer blandt andet også NHL ishockeyklubben Minesota Wild

Peak6 arbejder med en række værdier, hvor det blandt andet handler om økonomisk ansvarlighed og investering med etisk integritet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der aktuelle forhandlinger med Peak6 om mulig overtagelse af en bestemmende aktiepost i Lyngby Boldklub. Hvorvidt forhandlingerne skrider frem som planmæssigt, har ikke været muligt at få opklaret, fordi bestyrelsesformand Torben Jensen ikke ønsker at udtale sig.

Via en repræsentant fra klubben meddeler formanden, at han så længe forhandlingerne om en salg står på, ikke har nogen kommentarer.

Der har de seneste uger floreret beløb som 75 mio. kr. Hellerup Finans har krævet for et salg af Lyngby Boldklub, men det har ikke været muligt at få bekræftet, hvad Hellerup Finans kræver for at få en handel på plads.

Da Allan K. Pedersen sidste år solgte FC Nordsjælland til udenlandske investorer, scorede han et trecifret millionbeløb. Angiveligt i omegnen af 120 mio. kr.

Stoppede aktieudbud
Siden Hellerup Finans overtog Lyngby Boldklub har det været tanken, at klubben skulle sælges. Man har blot ventet på oprykningen til Superligaen, før et salg kan realiseres.

De aktuelle forhandlinger om et salg er så fremskredne, at Lyngby har stoppet tegningsretten til det aktieudbud, der blev skudt i gang 30. marts 2016.

Derved kan ingen i øjeblikket købe aktier, fordi forhandlingerne med den udenlandske investorgruppe er så fremskreden.

David Nielsen var ophidset efter nederlaget til Randers forleden. Se klippet herunder:

TV:

 

 Hidsig Lyngby-træner: Dommeren kostede os to mål

Lyngby føler sig snydt efter fejldom

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.